Under to procent af de adspurgte forældre anvendtekommunens tilbud om alternativ pasning i en anden institution i kommunen. Langt de fleste tog fri.
Det viser en undersøgelse blandt knap 400 beskæftigede forældre med børn i enten vuggestue eller børnehave, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har fået foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Wilke.
Under to procent af forældrene gjorde ved seneste lukkedag brug af tilbudet om, at børnene kan blive passet i en anden institution i kommunen. I langt de fleste tilfælde tog far eller mor i stedet en feriedag.
Dermed forhindrer kommunerne, at den fleksibilitet, der er opnået ved forhandlingsbordene, bliver reel, mener næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger.
- Det er uanstændigt, at kommunerne inddrager de rettigheder, vi har opnået gennem tiden. Feriedage er ment som restitution i en længere periode og ikke noget, der skal bruges som nødløsning. Så kan man tale nok så meget om arbejdstidsbanker og lignende, men jeg synes, at vi skal starte med, at det offentlige tilbud om børnepasning modsvarer det krav, folk har, til at kunne komme på arbejde, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.