
- I kommunerne er vi ligesom kommissionen meget optagede af i videst muligt omfang at tage hensyn til søskendes muligheder for at gå i samme institution. Det er noget, kommunerne prioriterer meget højt.
- Men hvis det skal lykkes, må vi have hjælp fra staten til en tilbundsgående forenkling i de mange administrative krav om planer og vurderinger. Det er jo staten, der pålægger daginstitutionerne at lave børnemiljøvurderinger, sammenlignelig brugerinformation og pædagogiske udviklingsplaner.
- Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, at staten skal lave regler om pasning af børn på skæve tidspunkter. I KL kan vi dokumentere, at kommunerne eksperimenterer med udvidede åbningstider på skæve tidspunkter, men at det kun er meget få borgere, der i praksis benytter sig af det.
- Det er også en rigtig dårlig prioritering af borgernes skattekroner, hvis daginstitutioner skal holde åbent på tidspunkter, hvor stort set ingen børn har behov for pasning. I værste fald vil det gå ud over kvaliteten af det pædagogiske arbejde på andre tidspunkter.
- Jeg noterer, at kommissionen vil have lukkedage på almindelige hverdage afskaffet. Det vil betyde, at det bliver umuligt at holde pædagogiske udviklingsdage, seminarer og lignende for medarbejderne, og det synes jeg ikke er en god idé.
Kommunen som arbejdsgiver
- Kommissionen er også kommet med en række anbefalinger, som har at gøre med kommunen som arbejdsgiver. Det drejer sig f.eks. om barns anden sygedag, pasning af syge forældre, fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og tidsbanker.
- I kommunerne er vi meget optagede af, at vores arbejdspladser er attraktive, og at vi kan tilbyde gode ansættelsesvilkår. På det familiemæssige område har vi hidtil været i front, bl.a. med bedre regler om fravær ved børns indlæggelse på sygehus.
- Vi har en tradition for, at de temaer forhandles ved overenskomstforhandlingerne. Vi skal forhandle næste gang i 2008, og vi kan da godt forestille os, at nogle af disse temaer er noget af det, vi vil forhandle om til den tid, understreger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.