
Svarene skal bruges til at klæde politikerne på, når kommunerne om snart kun to måneder overtager sundhedsopgaven fra amterne.
Ud over en række traditionelle spørgsmål om helbred, motion og kost, bliver borgerne også spurgt om det fysiske miljø, deres oplevelse af lokalområdet, tillid til de offentlige institutioner som sundhedsvæsenet og deres netværk og sundhedsressourcer i øvrigt ? 50 spørgsmål er der i alt.
Resultatet af undersøgelsen skal bruges, når kommunerne om kort tid skal i gang med at formulere sundhedspolitikken og prioritere pengene til fremtidens sundhedsarbejde.
EU-projekt i Sund By-regi
Fælles for de fire kommuner er, at de alle er med i WHO´s Sund By-netværk i Østersøområdet. De nationale Sund By-netværk har taget initiativ til at sætte fokus på sundhed og social trivsel i hele Østersøområdet. Projektet har fået betegnelsen HEPRO og gennemføres som et EU-projekt. Det samlede HEPRO-budget beløber sig til ca. to millioner euro.
Formålet med projektet er bl.a. at udvikle en værktøjskasse med redskaber, som kan bruges ved fysisk planlægning for at fremme sundhed og trivsel. F.eks. bedre planlægning af legepladser, ordentlige fortove, så faldulykker undgås, sundhedsundervisning i skolen, opfordring til motion osv. Det skal ske i samarbejde med borgere, myndigheder og frivillige organisationer
Gallup kommer til at stå for undersøgelsen i hele Østersø-området, som udover Danmark også omfatter Estland, Letland, Litauen, Polen og Norge
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.