dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fiskekuttere i Vesterø Havn på Læsø. Bente Lindegaard/Polfoto.

Fiskeriet lover milliardvækst mod længere line

Fiskeriet vil have friere hænder og lover til gengæld markant vækst, som ikke mindst vil gavne Udkantsdanmark

Dansk fiskeri skal spille en nøglerolle i regeringens planer om at øge eksporten fra fødevareerhvervet med op mod 50 mia. kr. frem til 2020. Får fiskeriet lov at vælge de mest effektive forvaltningsmetoder, kan produktionen i fiskeri og akvakultur øges med 40 pct..

Det er vurderingen i en ny rapport, som alle de fiskeproducerende erhverv på opfordring fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) netop har færdiggjort. Rapporten indeholder 14 anbefalinger til ministeren.

Firere hænder og længere line
En af dem er, at myndigheder og politikere skal droppe deres hovedfokus på detailstyring, beskyttelse af fiskebestande og miljø. I stedet skal fiskerne have friere hænder til ud fra nogle fastsatte rammer om forvaltning og miljøbelastning selv at vælge de bedste produktionsmetoder.

Dansk fiskeri og akvakultur producerer årligt fisk for fire milliarder kroner. Samtidig eksporterer fiskeforarbejdningsindustrien hvert år for 20 mia. kr., hvilket gør Danmark til EU's største eksportører af fiskeprodukter.

Stor gav for samfundsøkonomien
Men fiskeriet kan ifølge rapporten sagtens spille en langt større rolle til gavn for både branchen og for dansk økonomi.

- Fiskeriet er nøglen til at bekæmpe den omtalte mangel på vækst og arbejdspladser i Udkantsdanmark, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Han peger på fiskerihavnen i Hanstholm, der beskæftiger omkring 2000 mennesker og bidrager med over 12 pct. af Thisted Kommunes skattegrundlag.

- Vi ønsker ikke at fiske havene tynde. Men skal vi have flere råvarer, er det afgørende, at branchen samarbejder med havbiologerne, så der kan fastsættes kvoter, der afspejler fiskebestandens reelle størrelse, siger han.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fiskeriet-lover-milliardvaekst-mod-laengere-line

GDPR