Mennesker med sindslidelser er den gruppe, hvorfra der kommer flest i beskyttet beskæftigelse på almindelige virksomheder. Det viser ny rapport fra SFI
Godt 8000 danskere arbejder på et beskyttet værksted. Et stigende antal er mennesker med sindslidelser. En stor del af personer i beskyttet beskæftigelse vil gerne være på en almindelig arbejdsplads.
Blandt de godt 8000 personer, der arbejder på landets omkring 200 beskyttede værksteder, er antallet af sindslidende fordoblet de seneste par år. De fleste er udviklingshæmmede mennesker. En sjettedel er mennesker med sindslidelser, og resten har oftest et fysisk handicap. Det viser SFI´s kortlægning af den beskyttede beskæftigelse.
Ikke en endestation
Mere end en tredjedel af personerne i beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en almindelig arbejdsplads. Det gælder især for de yngre. Kun hver sjette kommune sigter mod at få de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse ud på en almindelig arbejdsplads. Samtidig er en række beskyttede værksteder begyndt at fokusere på tilbud om arbejde i en almindelig virksomhed med støtte af en jobcoach.
Mennesker med sindslidelser er den gruppe, hvorfra der udsluses flest. Beskyttet beskæftigelse er altså ofte en måde til at komme ud på en almindelig virksomhed for personer med sindslidelser.
Behov for rettigheder
Lønnen for beskyttet beskæftigelse er som regel meget lille. Det forekommer endda, at transporten til værkstedet kan koste mere end lønnen. Personer i beskyttet beskæftigelse får desuden ikke feriepenge eller løn under sygdom. Årsagen til den lave løn er, at personen får betaling efter værdien af produktionen.
- Hvis man ønsker flere i støttet beskæftigelse på almindelige virksomheder, så er det vigtigt at sikre en form for rettigheder for disse mennesker, der minder om rettighederne på det almindelige arbejdsmarked. Det kunne fx være at udbetale hele beløbet som løn og stryge pensionen, siger seniorforsker i SFI, Steen Bengtsson, der har lavet undersøgelsen.
Blandt de godt 8000 personer, der arbejder på landets omkring 200 beskyttede værksteder, er antallet af sindslidende fordoblet de seneste par år. De fleste er udviklingshæmmede mennesker. En sjettedel er mennesker med sindslidelser, og resten har oftest et fysisk handicap. Det viser SFI´s kortlægning af den beskyttede beskæftigelse.
Ikke en endestation
Mere end en tredjedel af personerne i beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en almindelig arbejdsplads. Det gælder især for de yngre. Kun hver sjette kommune sigter mod at få de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse ud på en almindelig arbejdsplads. Samtidig er en række beskyttede værksteder begyndt at fokusere på tilbud om arbejde i en almindelig virksomhed med støtte af en jobcoach.
Mennesker med sindslidelser er den gruppe, hvorfra der udsluses flest. Beskyttet beskæftigelse er altså ofte en måde til at komme ud på en almindelig virksomhed for personer med sindslidelser.
Behov for rettigheder
Lønnen for beskyttet beskæftigelse er som regel meget lille. Det forekommer endda, at transporten til værkstedet kan koste mere end lønnen. Personer i beskyttet beskæftigelse får desuden ikke feriepenge eller løn under sygdom. Årsagen til den lave løn er, at personen får betaling efter værdien af produktionen.
- Hvis man ønsker flere i støttet beskæftigelse på almindelige virksomheder, så er det vigtigt at sikre en form for rettigheder for disse mennesker, der minder om rettighederne på det almindelige arbejdsmarked. Det kunne fx være at udbetale hele beløbet som løn og stryge pensionen, siger seniorforsker i SFI, Steen Bengtsson, der har lavet undersøgelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
