Flere unge og flere kvinder i Folketinget - godt eller skidt for demokratiet?

De 179 folketingsmedlemmer, der officielt møder ind 10. april og udgør det nye Folketing efter folketingsvalget tirsdag, kan prale af flere rekorder.

Det er det yngste nogensinde med en gennemsnitsalder på 43,9 år. Og med 88 kvindelige medlemmer - 48 procent - har Folketinget aldrig før bestået af så mange kvinder.

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er 22 valgte folketingsmedlemmer under 30 år, før valget var tallet 15.

Erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS Søren Schultz Hansen har gennem flere valgkampe fulgt første- og andengangsvælgere tæt. Han er "ret overbevist om", at det i høj grad er unge, der har stemt de 22 folketingsmedlemmer under 30 år ind.

- Det er en efterspørgsel at have nogle at spejle sig i og identificere sig med, siger Søren Schultz Hansen. Han ser også en oplagt anden forklaring.

- Jeg tror, at det er sket i den her valgkamp, at de sociale medier ikke længere kun er én af flere vigtige kanaler. Det er heller ikke engang kun den vigtigste kanal, men det er faktisk efterhånden den kanal, som hele kommunikationen indretter sig efter.

- Der kunne de unge have den relativt banale fordel, at de har været på TikTok i mange år. Det er ikke noget nyt for dem, det er ligesom deres medier. De er i stand til på en god måde at tale til de unge, siger Søren Schultz Hansen.

Folketingsmedlemmer under 30 år udgør nu omkring 12 procent af det samlede antal folketingsmedlemmer valgt i Danmark. De 18-30-årige udgør 16,9 procent af den samlede befolkning.

(For)Unge kvinder

Interesseorganisationen Manderådet  er ifølge TV2 Kosmopol bekymret for antallet af unge kvinder i Folketinget:

- Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være så stort et fokus på de unge kvinder. Det er kun blevet mere kvindedomineret, end det var i forvejen, og det er en udfordring, fordi kvinder ser anderledes på politiske problemstillinger, end mænd gør, fordi kvinder ofte er mere følelsesbetonede. Mænd er mere faktuelle, siger Torben Haugaard til kanalen.

Karina Kosiara-Pedersen, der lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskergruppen Køn & Politik, afviser, at kvinder i politik skulle være mere drevet af følelser end mænd.

- Der er en lang række stereotyper af, hvad mænd og kvinder er i politik. Jeg har ikke belæg for, at kvindelige folketingsmedlemmer er mere følelsesmæssige i deres måde at drive politik på, siger hun og peger samtidig på, at argumentet ikke er nyt.

- Det, at kvinder skulle være mere i deres følelsers vold, er en klassisk historisk argumentation for, at kvinder ikke hører til i politik, siger hun.

For uerfarne

- Jo yngre politikere man vælger ind i Folketinget, jo mere er der også behov for rådgivning, spindoktorer og alt muligt andet, der skal sætte dem ind i de dybere elementer af sager. De har for lidt erfaring til at være med til at træffe så alvorlige beslutninger, som gælder hele samfundet, mener Torben Haugaard.

Den pointe bakker Jan-Erik Messmann, tidligere folketingsmedlem fra 2015 til 2019 for Dansk Folkeparti valgt i Nordsjællands Storkreds, op om.

- De unge kandidater fylder for meget. De har ikke ret meget indsigt i, hvordan et samfund virker i bund og grund, og det er et problem, siger han.

- Jeg synes, at det ville være smart, hvis man sagde, at man skulle have ti års erhvervserfaring eller være over 30 år. Godt nok er det helt demokratisk og korrekt, at der også skal være unge blandt Folketingets medlemmer, men når man er 22 eller 23 år, har man ikke meget i bagagen at komme med. Det synes jeg er et demokratisk problem, siger Jan-Erik Messmann.

Som reglerne er nu, er enhver med stemmeret – altså mindst 18 år, dansk statsborger og bosat i Danmark - også i udgangspunktet valgbar.

ritzau/TV2 Kosmopol/cwa