
- Det her betyder en markant forbedring for de 600.000 danskere, der har en form for handicap. Nu kan de få den samme service som alle andre borgere over Internettet og i de kommunale bygninger. På samme måde åbner hele den kommunale sektor sig som arbejdsplads for de mange mennesker, der sagtens kan varetage et arbejde, men har været afskåret fra at søge på grund af manglende tilgængelighed. Det er skammeligt, at det ikke er sket før, men skønt at det endelig er lykkedes at få hul på bylden, jubler Det Radikale Venstres socialordfører Martin Lidegaard.
For det første skal regeringen inden 1. maj 2006 have kortlagt tilgængeligheden til både rådhuse og jobcentre i de nye kommuner og om nødvendigt inddrage det i forhandlingerne om kommunernes økonomi i juni måned. For det andet pålægges regeringen at sikre, at kommunerne i forbindelse med skift af edb-systemer gør de kommunale hjemmesider tilgængelige for alle danskere.
Det er Dansk Folkeparti, der sammen med oppositionen leverer det nødvendige flertal, når der på torsdag skal skrives beretning over beslutningsforslaget B 40, der er fremsat af Det Radikale Venstre.
Det skønnes, at 90 pct. af de offentlige hjemmesider i dag ikke er tilgængelige. Det samme gælder et ukendt antal rådhuse og jobcentre. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.