dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flest indvandrere i private virksomheder

4,7 procent af medarbejderne har indvandrerbaggrund i det private mod 3,1 procent i det offentlige
1. DEC 2005 10.22
Virksomhederne løfter en stadig større del af den sociale opgave. Flere private virksomheder end offentlige har ansat flygtninge eller indvandrere, næsten alle virksomheder tager hensyn til medarbejdere med børn, tre fjerdedele af alle virksomheder gør noget for at fastholde ældre medarbejdere, og 91 procent af virksomhederne tager hensyn til medarbejdere, som er ramt af sygdom eller kriser.

Det viser en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI), som siden 1998 hvert andet år har målt virksomhedernes sociale engagement ud fra virksomhedernes egne udsagn, og hvert andet år ud fra lønmodtagernes udsagn.
Blandt samtlige ansatte på de private virksomheder er 4,7 procent flygtninge eller indvandrere. Det er en højere andel end i det offentlige, hvor kun 3,1 procent af de ansatte er med indvandrerbaggrund.
Langt de fleste ? 85 procent ? af flygtningene og indvandrerne er ansat på helt ordinære vilkår.

Undersøgelsen viser også, at 28 procent af virksomhederne i 2004 fastholdt en medarbejder på trods af langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne. I 1998 var det 23 procent. Men der er også flere virksomheder, der finder det nødvendigt at lade ansættelser ophøre pga. sygdom eller nedsat arbejdsevne ? 15 pct. i 2004 mod 11 pct. i 1998.
Det svarer til, at 40.300 medarbejdere blev fastholdt af virksomhederne, mens cirka 25.400 fratrådte arbejdet på grund af sygdom eller nedsat arbejdsevne.

Undersøgelsen viser også, at de ansattes uddannelsesniveau ikke har nogen betydning for, om virksomhederne forsøger at fastholde medarbejdere.
/mel



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flest-indvandrere-i-private-virksomheder

GDPR