Integrationslov gav større spredning af flygtninge
Langt flere af de kommuner, der før modtog få flygtninge, har siden 1999 modtaget flere af de nyankomne flygtninge. Det viser en ny analyse fra akf, der er sat i værk for at kortlægge regeringens intgergrationslov fra 1999.
Et af formålene med integrationsloven fra 1999 var, at kommunerne skulle overtage ansvaret for integrationen. Politikken om boligplacering blev et væsentligt instrument til at sikre, at denne opgave blev fordelt ligeligt mellem
landets kommuner.
Loven fordeler flygtningene efter et kvotesystem, og det viser sig nu, et stigende antal nyankomne flygtninge vælger at blive boende i den kommune, de blev boligplaceret i ved ankomsten til Danmark ? også efter at introduktionsprogrammet er gennemført.
Mange flytter dog fortsat til de store byer og en del til ghettoområderne. Men mange venter, til de har gennemført introduktionsprogrammet.
Siden integrationsloven trådte i kraft, har flygtninge mistet retten til den såkaldte introduktionsydelse, hvis de i løbet af deres første tre år i Danmark flytter væk fra den kommune, de er blevet placeret i.
God integrationsindsats lokker ikke
Mere overordnet flytter flygtningene typisk mod større kommuner og kommuner med flere indvandrere.
Der er ikke tegn på, at de flytter til de kommuner, som udfører en god integrationsindsats eller kommuner med lav ledighed, hvilket ellers kunne øge chancerne for beskæftigelse.
Det ser dog alligevel ud til, at en del af de flygtninge, der flytter, kommer i beskæftigelse efter, at de er flyttet. Akf?s analyse siger dog ikke noget om, hvorvidt flytningen er årsag til den højere beskæftigelse. cgt/
Et af formålene med integrationsloven fra 1999 var, at kommunerne skulle overtage ansvaret for integrationen. Politikken om boligplacering blev et væsentligt instrument til at sikre, at denne opgave blev fordelt ligeligt mellem
landets kommuner.
Loven fordeler flygtningene efter et kvotesystem, og det viser sig nu, et stigende antal nyankomne flygtninge vælger at blive boende i den kommune, de blev boligplaceret i ved ankomsten til Danmark ? også efter at introduktionsprogrammet er gennemført.
Mange flytter dog fortsat til de store byer og en del til ghettoområderne. Men mange venter, til de har gennemført introduktionsprogrammet.
Siden integrationsloven trådte i kraft, har flygtninge mistet retten til den såkaldte introduktionsydelse, hvis de i løbet af deres første tre år i Danmark flytter væk fra den kommune, de er blevet placeret i.
God integrationsindsats lokker ikke
Mere overordnet flytter flygtningene typisk mod større kommuner og kommuner med flere indvandrere.
Der er ikke tegn på, at de flytter til de kommuner, som udfører en god integrationsindsats eller kommuner med lav ledighed, hvilket ellers kunne øge chancerne for beskæftigelse.
Det ser dog alligevel ud til, at en del af de flygtninge, der flytter, kommer i beskæftigelse efter, at de er flyttet. Akf?s analyse siger dog ikke noget om, hvorvidt flytningen er årsag til den højere beskæftigelse. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
