- Løsningen ligger ikke i at skabe fornyet usikkerhed om efterlønsordningens fremtid eller om at sætte de ledige – heller ikke de unge ledige– under øget økonomisk pres, som Arbejdsmarkedskommissionen allerede har spillet ud med. Det vil blot medføre større økonomisk ulighed, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
- Det handler blandt andet om at gøre det attraktivt at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet, om at tage imod flere arbejdstimer fra de medarbejdere, der allerede er ansat, om at gøre noget radikalt ved arbejdsforholdene – blandt andet så sygefraværet falder – og om at give en chance til dem, der aldrig fik fodfæste på arbejdsmarkedet.
FOAs forslag om at indføre seniorordninger – fx så seniorer kan arbejde fire dage om ugen med fuld løn- og pensionskompensation kan give omkring 3000 ekstra sæt hænder – alene indenfor FOAs område. FOAs 15 forslag vil i alt kunne give op imod 10.000 ekstra medarbejdere til pleje, pasning og omsorg i den offentlige sektor.
- Motivation frem for straf er helt afgørende, hvis vi skal tiltrække og fastholde den arbejdskraft, som jo er helt afgørende for, at vi også i fremtiden kan sige, at vi har et velfungerende velfærdssamfund.
- Jeg er sikker på, at de kommunale politikere, der er arbejdsgivere for hovedparten af de offentligt ansatte, kan se fornuften i, at det er den eneste vej at gå, hvis vi skal sikre moderne og velfungerende offentlig velfærd i fremtiden, siger Dennis Kristensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.