Folkeskolens måske mest komplekse opgave

Rasmus Alenkær (red.): 'Den inkluderende skole - i et ledelsesperspektiv';
Bogforlaget Frydenlund, København 2009.
230 s., hft., 16 x 20 cm., litt.liste efter hvert kapitel, stikordsreg.
De engelsksprogede bidrag er oversat af Rasmus Alenkær.
Kr. 299,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-782-6

Denne bog handler om den inkluderende skole. Det er vel meget passende at indlede med en definition af dette begreb:

'Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte'.

- Rasmus Alenkær i ‘Den inkluderende skole - i et ledelsesperspektiv' med inspiration fra Mel Ainscow,
Michele Moore og Samantha Fox: 'The Manchester Inclusion Standard'; Manchester City Council 2007.

Tilstedeværelse
I bogen gennemgås denne definition særdeles omhyggeligt og detaljeret. F.eks. har 'tilstedeværelse' den fundamentale betydning, at det skal være muligt for alle elever at modtage undervisning i skolens lokaler. For elever med fysiske handicap kan det handle om forskellige former for hjælpemidler i klasselokalerne, eksempelvis teleslynger til hørehæmmede. Det kan også handle om skolens arkitektoniske udformning, der muliggør eksempelvis kørestolbrugeres adgang til bygningerne (man taler i den forbindelse om inklusive design). Det er jo noget at tænke over lige nu, hvor der peges på, at skolerne generelt trænger til en modernisering. Det er så ikke alene renovering, der er tale om, men i mange tilfælde en helt ny tankegang. Tænker man sig godt om i de forberedende faser vil det være muligt at indbygge disse forbedringer samtidig uden de større meromkostninger.

Fællesskab
At være inkluderet betyder, at eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager i skolens fællesskab. Det betyder, at man har elevens kvalitative oplevelse i fokus og ikke kun de rammer, der omgiver eleven. Der hvor eleven oplever sig inkluderet og en del af fællesskabet, der er eleven inkluderet og en del af fællesskabet.

Bogens redaktør siger: 'Vi taler i den forbindelse om begrebet social inklusion, som i skoleterminologien vil sige, at eleven oplever sig som en værdifuld og naturlig del af det personrelationelle fællesskab, der eksisterer mellem skolens jævnaldrende. Eleven har med andre ord venner'. Der lægges vægt på aktiv deltagelse og faglig inklusion gennem en undervisningsform, en pædagogik og et metodevalg, der er motiverende og appellerende til den måde eleven lærer bedst på.

En stor og relevant udfordring
Bevægelsen mod øget inklusion på børne- og ungeområdet er en af de mest komplekse udfordringer, folkeskolen endnu har stået overfor. Og meget taler for, at udviklingen kun bliver succesfuld, hvis den rette ledelse er til stede i processen.

Denne bog fokuserer netop på en lang række af de ledelsesmæssige udfordringer, der opstår i og omkring folkeskolen, når kravet om øget mangfoldighed er på dagsordenen.

Ledelsesperspektivet er bredt og omhandler eksempelvis:

Skoleledelse
Projekt- og udviklingsledelse
Ledelsesmæssige partnerskaber
Ledelse af lokalområder
Strategiledelse
Politisk ledelse
Ledelsesmæssige perspektiver på forstyrrende elevadfærd
Ledelse af støttesystemer (PPR m.m.)

I den første bog 'Den inkluderende skole - en grundbog' var der fokus på teori. I bog 2 'Den inkluderende skole i praksis' blev teorien omsat til handlingsperspektiver. I denne bogs prolog opsummeres en række af de hovedpointer, der præsenteres i de to foregående bøger. Derfor kan man godt læse bogen uden at have stiftet bekendtskab med de to forløbere.

Bogens målgruppe
Målgruppen er skoleledere (på alle niveauer), konsulenter, psykologer, kommunale og statslige beslutningstagere, lærere og pædagoger. Studerende på området vil ligeledes kunne få meget ud af bogen.

Man kan sige, at målet med bogen er at skabe viden om - og forståelse for, hvordan man på skoleområdet etablerer udviklende og bæredygtige fællesskaber baseret på færdigheder, forskningsbaseret viden og forståelse af kulturens betydning for både den enkelte og for fællesskabet udvikling.

Bogens indhold
'Den inkluderende skole - i et ledelsesperspektiv' er skrevet af en række anerkendte og ikke mindst engagerede eksperter på området. Ud over en Prolog af redaktøren Rasmus Alenkær er bogen er delt op i fire dele med i alt 10 kapitler

Del 1 Udviklingsledelse
Kapitel 1: Projektledelse i den inkluderende skole
af cand. pæd. psych., Rasmus Alenkær, InclusionLab

Kapitel 2: Forandringsledelse i en kommunal skoleudvikling - på vej mod inklusion i praksis
af lektor, cand.pæd. Lejf Moos. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Kapitel 3: Lokale løsninger i lokale kontekster. Udvikling og ledelse af mere inkluderende
uddannelsessystemer
af professor of Education and co-director of the Centre for Equity in Education at the University of Manchester Mel Ainscow

Del 2 Det store perspektiv
Kapitel 4: Ledelse hinsides den inkluderende skoleaf professor of Education in the University of Manchester and co-director of the Centre for Equity in Education (with Mel Ainscow). Leading work on education in urban contexts

Kapitel 5: Mangfoldighed skal ledes. Udvikling og udfoldelse af alle intelligenser - set i et
samfundsmæssigt perspektiv
af professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet,
cand.merc. Steen Hildebrandt, ph.d.

Del 3 Inkluderende skoleledelse
Kapitel 6: Ledelse af den inkluderende skole - en skippers beretning - af skoleleder Laust Poulsen, Blåjerggårdskolen, Esbjerg

Kapitel 7: Inklusionsledelse. Ledelse af professionel praksis i læringsfællesskaber
af professor Steve Rayner, Department of Education, University of Gloucestershire, UK

Del 4 Ledelse af arbejdet med og omkring eleverne
Kapitel 8: At lede læreprocesser - med særlig opmærksomhed på inklusion
af professor, dr.pæd. Mads Hermansen, Institut for Organisation, Copenhagen Business
School, adjungeret professor ved Nordiska högskolan för folkehälsovårdsvitenskab i Göteborg  og cand.scient.soc. Thomas Bøker Lund, ph.d.-studerende, Institut for Human Ernæring/Fødevaresociologi, Københavns Universitet

Kapitel 9: Ledelse af arbejdet med problemadfærd
af lærer og cand.pæd.psyk. Bjarne Nielsen, aut. Psykolog, Chef for Kvalitet og Særopgaver i  Frederikssund kommune, formand for Pædagogiske Psykologers Forening, formand for
Samrådet af PPR-chefer

Kapitel 10: PPR's rolle i den inkluderende skole. Et navneskifte?
af cand.pæd.psych. Jørn Nielsen, ph.d., privatpraktiserende psykolog, deltidsansat lektor i
klinisk psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Som det fremgår af denne indholdsoversigt beskriver og diskuterer forfatterne inkluderende skoleledelse både bredt og dybtgående. Der er såvel teoretiske bidrag som praktiske cases og observationer. Det er virkelig god pædagogik, at redaktøren, Rasmus Alenkær, i sin Prolog opstiller en model/et landkort over, hvad inkluderende praksis er og hvilke grupper af aktører, der er nødvendige medaktører: Skolens medarbejdere og ledelse, elevernes forældre, eleverne selv, PPR-personer, andre eksterne udviklingsafdelingen og skolens eget støttekorps.

De nødvendige vækstbetingelser
I sit eget kapitel ' Projektledelse i den inkluderende skole' gør redaktøren opmærksom på de rette vækstbetingelsers afgørende betydning for ledelsen af den inkluderende skole: 'Fordi bevægelsen mod et mere inkluderende skolesystem er en så gennemgribende størrelse, der involverer stort set hele skoleorganisationens opgavegrundlag, må den have de rette vækstbetingelser. Det handler derfor om at dedikere en kompetent og passende ressource til opgaven, der fungerer parallelt med den normale drift. Således kan man med held bevæge sig væk fra den gammelkendte responderende indsats, hvori arbejdet mest handler om brandslukning, og hen imod en initiativtagende indsats, hvori der etableres læringsprocesser på tidspunkter, hvor driftspersonalet har overskud til at udvikle de ønskede kompetencer. En sådan prioritering er naturligvis ikke gratis, men alt andet ser ud til at være langt dyrere'.

Til dette kan man tilføje, den 'ressource' der bringes i spil ikke alene skal være kompetent og have den fornødne tid og mandskabsstyrke. Det fremgår i høj grad af fremstillingen i denne bog, at det skal være særdeles motiverede og engagerede mennesker med en dyb tro på det rigtige i målet med den inkluderende skole. I kapitel 4 'Ledelse hinsides den inkluderende skole' af Alan Dyson siges det således klart og tydeligt: 'Skolens ledelse er altafgørende, når det handler om at udvikle inkluderende strategier, praktikker, normer og værdier. - - Den ideelle inklusionsleder er ekstremt dedikeret, hun/han kan modstå udefrakommende pres og formår at motivere sit personale på en sådan måde, at skolen fremstår som en inkluderende oase i et ellers ekskluderende og marginaliserende samfund. De forskellige problematiske aspekter ved det omkringliggende samfund overses som sådan ikke, men der synes at være en nærmest heroisk antagelse af, at inklusionsorienterede ledere kan skabe inklusionsorienterede skoler, og at disse kan transformere samfundets ekskluderende natur'.

Her kan så henvises til Helle Hedegaard Hein: 'Motivation - Motivationsteori og praktisk anvendelse', som behandler motivation på en måde, der synes meget relevant i forbindelse med denne store og væsentlige opgave.

Nye professionsforståelser?
I kapitlet 'Forandringsledelse I en kommunal skoleudvikling - på vej mod inklusion i praksis, af Lejf Moos gennemgås grundigt et projekt fra Randers Kommune, som havde som formål udvikle skolernes og skolevæsenets inklusionskompetencer. Initiativet var indlejret i den statslige og kommunale politikudvikling. Det betød, at initiativet kom fra kommunens top: Byrådet, det politiske udvalg og forvaltningen. Det, siger forfatteren, har stor betydning for den måde projektet blev opfattet af de professionelle pædagoger, lærere og ledere på skolerne - og derfor også af stor betydning for hvilke ledelses- og lærerstrategier der blev taget i anvendelse på skolerne.

Casen og de overvejelser, den giver anledning til, gennemgås meget grundigt og inspirerende. Bl.a. beskrives arbejdet med - og tankegangen bag - etableringen af selvstyrende lærerteams. En særdeles interessant observation var, at ændringerne i undervisningen og i de støtteforanstaltninger, man indførte, fik stor betydning for lærernes opfattelse af deres 'nye' professionalitet. Lejf Moos beskriver, hvordan lærerne måtte ændre deres professionalitet: 'Traditionelt har lærerne været ret privatpraktiserende. De har selv stået for planlægning, gennemførelse og evalueringen af undervisningen. I en del tilfælde har mange af dem over årene udviklet samarbejde med kolleger i forskellige former for arbejdsgrupper eller team, men ikke mange af dem har arbejdet i selvstyrende team. - - Derfor bliver lærerne udsat for nye samarbejdsformer, som det kan være vanskeligt at finde sig til rette i.

Et parallelt fænomen dukkede op, når skolerne udpegede lærere til at være specialister, som skulle støtte og hjælpe lærerne inden for særlige arbejdsområder, læsning, AKT og specialundervisning. Mange af lærerne i de kommunale skoler var glade for den støtte, de kunne få, men der var under alle omstændigheder tale om, at de måtte vænne sig til, at der nu var dannet et nyt mellemlag af specialister, der havde fået en ekstra uddannelse og særlige arbejdsforhold. Uanset hvor store forandringerne blev oplevet af lærerne, var det et område, som skolelederen måtte medtænke. Det var ikke kun de forandringer, der var primært rettet mod mere inkluderende normalundervisning, som de måtte forsøge at få lærerne til at indse nødvendigheden af. Det var også nødvendigt at bearbejde og uddanne lærerne i forhold til de støtteordninger, man indførte.'
Det handler således, som det også siges i kapitel 4, i meget høj grad om at motivere 'kernen' i inklusionsprocessen: lærerne.

Det er således meget store udfordringer med forandringsledelse på en lang række områder, man står over for, når der arbejdes med at indføre den inkluderende skole. En sådan fremlæggelse af cases vil kunne give viden og indsigt, så man på forhånd kender til nogle af de problemer, der kan opstå.

Behovet for nytænkning om ledelse i Folkeskolen
I kapitel 6 'Ledelse af den inkluderende skole - en skippers beretning' af Laust Poulsen siges det tydeligt: 'Kravet om inklusion er med til at tydeliggøre behovet for en fornyelse af regelsættet om folkeskolens ledelse'. Forfatteren påpeger, at de nugældende regler er udformet til en mere statisk skole og ikke svarer til nutidens behov for fleksibilitet og dynamik. Og han fortsætter: 'Vi oplever, at der er brug for enhed i personaleledelsen, efterhånden som de forskellige personalegrupper integreres og arbejdsvilkårene bliver sammenlignelige. Hertil kommer, at én personaleleder automatisk vil signalere og fremme, at vi er én institution og dermed modvirke eventuelle tendenser til at opdele skolen i afdelinger, hvortil børn med specielle behov udskilles'.

Netop denne automatiske 'udskilningsproces' gøres der op med i flere af kapitlerne - både med praktiske eksempler og forskningsmæssige resultater. Den gængse forståelse af specialundervisning med sit fokus på handicap, specielle behov og ringe evner er ved at blive afløst af en helt ny forståelse, som betyder, at der kræves en ny form for ledelse af skolen i dag og dermed et behov for nye regelsæt.

Bogens redaktør
Bogens særdeles engagerede redaktør er Rasmus Alenkær, ph.d.-stipendiat, aut.psych., cand.pæd.psych., PD-psych. og skolelærer. Han er privatpraktiserende psykolog og leder af ekspertnetværket InclusionLab. Forhenværende organisationspsykolog ved PPR-Esbjerg og lærer i folkeskolen.

En mangesidet - men nødvendig udfordring
En side af sagen er ledelse og motivation. I diskussionerne om den inkluderende skole vil der også, af såvel rationelle som mere uigennemskuelige ideologiske årsager, blive bragt økonomi ind i billedet.
Og ja, med - tør man sige forældede former for omkostningsberegninger - kan det måske se ud til at koste en del - men at det for såvel det lokale samfund som hele samfundet vil være langt mere produktivt i virkeligheden. Og sørger man for de rette ledelsesmæssige forudsætninger er til stede, vil det også betyde meget for økonomien.

I forbindelse med etableringen af den inkluderende skole er der en lang række dimensioner, der skal medtænkes. Der er både praktiske og ideologiske overvejelser. At en skole er inkluderende betyder, at den som organisation bliver mere kompleks og bliver en del af et netværk af organisationer. Man skal som skoleleder måske i endnu højere grad arbejde sammen med mennesker med helt andre faglige baggrunde. Disse udfordringer behandles også grundigt i bogen.

I 1994 underskrev 92 lande, også Danmark, UNESCOs Salamanca Erklæring:

'Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.'