Motivation bevæger

Af Paul Hegedahl

Helle Hedegaard Hein: ’Motivation
- Motivationsteori og praktisk anvendelse’;
Hans Reitzels Forlag, København 2009.
272 s., hft., fyldig litt.liste, stikordsreg.
Kr. 298,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-412-5227-8

Lad det med det samme være sagt, at for en anmelder der lige siden midten af 1960erne har interesseret sig for motivation i både teori og praksis – og har haft lejlighed til være sammen med flere af de anerkendte og særdeles fascinerende forskere som f.eks. Frederick Herzberg, er dette en virkelig interessant bog. Og frem for alt kan man mærke, at den er baseret på forfatterens egen dybe motivation, fagligt og formidlingsmæssigt.

Målet med bogen
Det oplyses fra forlaget, at bogens målgruppe primært er studerende på videregående uddannelser, f.eks. på diplom- og bachelorniveau. Bogen vil kunne indgå i en række fag på disse studier, typisk fag, som fokuserer på personaleledelse og det personlige lederskab. Bogen vil også kunne anvendes som supplement til fag, der fokuserer på organisationsteori. Det er da også helt sikkert, men det er en meget bredere kreds, der kan have interesse i at læse bogen – og diskutere den.

Helle Hedegaard Hein siger da også selv: ’For det første er det mit håb at flytte folks fordomme om de klassiske motivationsteorier. Bogen udspringer på den måde af en stadig stigende irritation over, at så mange af de klassiske motivationsteorier kritiseres for at være alt for forsimplede, forældede og nogle gange grænsende til det tåbelige og baseret på et på et forkvaklet menneskesyn – samtidig med at de fremstillinger, der gives af de klassiske motivationsteorier, ofte er meget forenklede og også nogle gange misforståede’.

Det er for det andet forfatterens håb, at bogen vil bidrage til at klæde ledere bedre på ved at give dem et indblik i motivationsteorierne mange pointer – og hvor meget disse teorier har at bidrage med på nutidens hjemmemarked. Motivation af medarbejderne vil altid være en vedvarende og væsentlig del af ledelsesopgaven.

Motivation bevæger
Motivation, siger forfatteren, er ikke blot det, der sker, når en leder forsøger at bevæge eller flytte en medarbejder. Det er også det, der sker, når en leder selv bliver bevæget. Hun har tilbragt det meste af sin tid de seneste tre år på det Kongelige Teater i forbindelse med sit forskningsprojekt, som har til formål at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, som fokuserer særligt på de højtspecialiserede kreative medarbejdere.

Imidlertid må man pege på, at sådan som arbejdsmarkedet i dag er tilrettelagt, vil dette tilsyneladende specialiserede syn på motivation være særdeles bredt anvendeligt.

Bogens opbygning og indhold
Motivation giver læseren en grundig indføring i de væsentligste motivationsteorier og gør samtidig disse motivationsteorier praktisk anvendelige. Det gøres dels gennem en kritisk diskussion, der gør læseren i stand til at reflektere over motivationsteorierne, dels ved at inddrage metodiske overvejelser om, hvordan man både som studerende og leder kan undersøge, hvad der motiverer medarbejderne.

Bogen er struktureret i fire dele med i alt 12 kapitler ud over forord, litteraturliste og stikordsregister:

Del 1. Perspektiv
Kapitel 1 Introduktion til motivation
Kapitel 2 Motivationsteori og psykologi i historisk perspektiv
Kapitel 3 Klassiske motivationsundersøgelser

Del 2. Klassiske motivationsteorier
Kapitel 4 Maslows behovsteori
Kapitel 5 Behovsteorier
Kapitel 6 Herzbergs to-faktorsteori
Kapitel 7 Hackman og Oldhams jobdesignteori
Kapitel 8 Kognitive procesteorier

Del 3. Motivation i vor tid
Kapitel 9 Motivation af højtspecialiserede medarbejdere
Kapitel 10 Motivation i dag – nye strømninger

Del 4. Motivation i praksis
Kapitel 11 Motivation i praksis – 4 cases
Kapitel 12 Metodiske refleksioner

Introduktion til – og den historiske gennemgang af motivation
Introduktionen til motivationsbegrebet og den efterfølgende gennemgang af teorierne om motivation er fremragende. Grundig, reflekterende og klart og tydeligt formuleret. Til daglig bruger vi udtrykket motivation uden at tænke nærmere over, hvad vi egentlig mener. Brugt sådan i flæng er det i virkeligheden et meget uklart begreb – og kan paradoksalt nok skade mere, end det er til nytte og glæde, fordi man i høj grad risikerer at arbejde på grundlag af forkerte præmisser.

Helle Hedegaard Hein undlader, helt velovervejet, at komme med én definition på motivation, men beskriver en række forskellige udgangspunkter for at tale om motivation i det håb, at det vil hjælpe læserne til at reflektere over den situation, de befinder sig i og hvad, der er behov for. Bl.a. gennemgås forskellige måder at forklare motivation på – fra Bøje Larsen, Kristine Munksgaard Pedersen og Peter Aagaard: ’Begejstring og distance. Om unge videnarbejderes motivation’, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005:

1. Motivation skyldes forhold hos det enkelte menneske
1.1. Motivation er et spørgsmål om grundlæggende programmering
1.2. Motivation er noget, man kan beslutte og ændre

2. Motivation skyldes forhold i virksomheden
2.1. Motivation skabes af selve arbejdet
2.2. Motivation skabes af de vilkår, som virksomheden tilbyder
2.3. Motivation skabes af sociale processer i virksomheden

3. Motivation skyldes forhold i samfundet
3.1. Motivation er samfundsmæssigt skabt

Som det fremgår, er billedet særdeles nuanceret, og det understreges i høj grad af gennemgangen af motivationsteorierne gennem tiden. I den forbindelse skal nævnes, at forfatteren har den klare opfattelse – og denne anmelder er enig i – at der naturligvis kan fremføres kritik mod de klassiske motivationsteorier, men at vi bør have respekt for dem og indse, at der stadig er særdeles megen viden, der er anvendelig og relevant i dag – og at nogle af dem reelt var forud for deres tid.

Motivation her og nu
En af de indvendinger man kan have mod de ’klassiske’ motivationsteorier (og dermed vel også mod en hel del af den generelle ledelsesteori) er, at den i høj grad er baseret på, som forfatteren siger, en industrimedarbejdertype. Dagens samfund – det vestlige – er i højere grad baseret på viden på næsten alle niveauer. Derfor må også motivation ses i det perspektiv. Helle Hedegaard Hein taler om fagprofessionelle, primadonnaer, videnarbejdere og den kreative klasse. Fælles for dem alle er, at de er højtspecialiserede inden for deres fag, og at de i en eller anden grad arbejder kreativt. Forfatteren gør selv opmærksom på, at kreativitet her skal forstås meget bredt. Der gives en række eksempler på hvilke fag og medarbejdertyper, der kan klassificeres som højtspecialiserede, kreative mennesker.

Der gennemgås og drøftes nyere forskning i motivation – både andres og Helle Hedegaard Heins egen. Bl.a. fokuseres meget på ’primadonna’-begrebet. Her bliver sproget så en del mere ’videnskabeligt’ og forskningsbaseret. Der tales om, at primadonnaen er styret af et kald og af ønsket om at gøre en forskel og styret af ekstremt stærke værdier og idealer. Den udadrettede anerkendelse er ikke i sig selv motiverende, men bruges til at give arbejdet mening – og arbejdet er en primær kilde til tilfredshed og identitet.

Der er tre dimensioner, der karakteriserer kaldet:

* Følelsen af at tjene et højere formål – en patient, en elev, et publikum, en kunde, kunsten, ånden, religionen, samfundet etc.

* Kald kan ikke adskilles fra dedikation. Primadonnaerne kan føle så stærk en dedikation, at de nogle gange føler sig kaldet til at bringe ofre for at nå de høje standarder, som de selv sætter.

* Kald hænger sammen med at søge mening. Det er et grundtræk hos primadonnaen at søge efter mening og søge at gøre en forskel. For primadonnaen er arbejdet ofte en kanal til det at søge mening og føle, at man gør en forskel.

Der argumenteres overbevisende om, hvad dette betyder for motivationen og ikke mindst for hvilke muligheder og grænser dette giver for lederens motivationsmæssige indsats – og ikke mindst, hvad man som leder skal tænke over i den forbindelse.

Der, hvor man kan være uenig i en del af tankegangen er, at man på den måde kan dele dagens ansatte op i forskellige grupper som f.eks. den kreative klasse, primadonnaer, videnarbejder og under andre mere eller mindre kunstige etiketter.

Richard Florida har med ’den kreative klasse’ gjort mere skade end gavn. De konsulenter, der bruger Florida som guru, har tilsyneladende også set helt bort fra en af dennes få vægtige udtalelser: Alle mennesker har et kreativt potentiale! På samme måde kan det måske give problemer at forsøge at dele menneskene op i primadonnaer, præstationstrippere, pragmatikere og lønmodtagere, som Helle Hedegaard Hein gør. Som hun selv andetsteds i bogen gør opmærksom på, kan sådanne forudfattede meninger (og forudfattede er de uanset den forskningsmæssige empiri) kan blive til selvopfyldende kendsgerninger. I ethvert erhverv, i enhver profession vil man kunne føle et kald og en dedikation og ønske at gøre en forskel.

Når vi taler om viden og kreativitet, er det kendetegnet ved dagens samfund, at begge dele er afgørende inden for alle felter. Det, det handler om, er at få mulighed for at bruge det. Derfor er ikke mindst de nyeste tanker om at give mere frirum til de offentligt ansatte spændende. Derfor er det også forkert at se nogle som tilhørende den kreative klasse og/eller som primadonnaer.

Kreativitet er »egenskaber ved problemløsningsproces – hvor et centralt kendetegn er kombination af eksisterende videnselementer – som af en given omgivelse vurderes som nye og originale«. Nudansk Ordbog definerer kreativitet som »evnen til at få nye ideer og gennemføre dem«. Altså ikke en fastlåsning til hverken kunst eller en bestemt klasse. Ingen personer, intet fag har monopol på kreativitet. Det er afgørende at indse, at alle kan udvikles til at være kreative – på alle niveauer, i alle fag – og at det er en af de væsentligste veje til dansk velfærd, vækst og eksistens i det globale samfund.

I Danmark står vi over for at skulle skabe helt nye løsninger i sundheds- og plejesektoren i samspil mellem forskning, menneskelig indsats og teknologi i helt nye kombinationer. Løsninger som både kan give bedre velfærd her i landet og er eksportegnede.

Kreativiteten kan findes i mange former
Forudsætningen for at et samfund konstruktivt kan fremelske og anvende den er, at det menneskelige miljø opmuntrer til idéskabelse, har modet til at prøve nye tanker uden at spille Sorteper og ejer evnen og tolerancen til at acceptere og forstå mangfoldigheden i samfundet – og ikke mener, at specielle klasser eller geografiske områder har patent på kreativitet. Findes det kreative miljø, kommer de kreative processer.

Mange kreative ideer kommer frem, når der rundt om i mangfoldigheden af offentlige og private institutioner bliver stillet spørgsmål om det hensigtsmæssige i de nuværende fremgangsmåder, og der foreslås nye metoder og tankegange, der ofte forekommer utænkelige. Desværre bliver det som regel ikke optaget som kreativitet, men som udtryk for modsigelseslyst, naivitet og andre uheldige egenskaber – og derfor forbliver de utænkelige.

Derfor er denne diskussion om motivation som ’Motivation - Motivationsteori og praktisk anvendelse’ lægger op til og giver mulighed for, så vigtig. Og derfor er det lige så vigtigt, at der ikke deles op i uhensigtsmæssige grupper, der kan give mulighed for mange misforståelser.

Når det handler om administration, drift og andre rutineprægede opgaver er anvendt kreativitet vigtig. Jeg har mødt mennesker fra mange forskellige livsgerninger, som har udvist stor kreativitet på tilsyneladende meget jordbundne områder. Frem for alt er en positiv modtagelse af nye ideer uden automatiske afslag grobund for kreativitet.

Psykologen A. H. Maslow beskæftigede sig ikke kun med motivation, men også med kreativitet. Han sagde bl.a.: 'Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad er det, der skaber kreativitet? Men, det er, hvorfor i Guds navn er ikke alle kreative. Hvor har vi mistet det menneskelige potentiale, Hvordan blev det forkrøblet? Efter min mening er det rette spørgsmål ikke, hvorfor mennesker skaber, men hvorfor mennesker ikke er kreative og innovative. Vi må holde op med at være overraskede over kreativitet, som om det er et mirakel at nogen skaber noget!'

Og selvfølgelig har det noget med motivation at gøre. Jo mere der bliver lyttet til et menneskes ideer, og de behandles seriøst, jo mere motiveret og kreativt bliver det menneske. Hvad med de mange ansatte i den offentlige sektor og deres daglige arbejde med at få det hele til at fungere? De føler også et kald.

Vigtige faktorer for motivation
I gennemgangen af motivation og primadonnaer, skriver Helle Hedegaard Hein, at nyere forskning har vist, at medlemmer af professioner er gladest og mest motiverede, når der er overensstemmelse mellem tre faktorer:

1. Professionsmedlemmernes egne værdier og idealer.

2. Samfundets forventninger til det arbejde, professionen skal udføre.

3. De praktiske rammer for at udføre arbejdet.

Det kræver nogle ledelsesmæssige dyder. Der er ikke en bedste ledelsesstil, viser Helle Hedegaard Heins forskningsprojekt. Man skal passe på, at ledelsesstilen ikke sigter på den laveste fællesnævner, men fokuserer på

* At give næring til medarbejdernes kald.

* Mod til at træde ud af sin egen ’comfort zone’.

* Inspiration.

* Passion.

* Generøsitet.

Og her må man sige, at denne fornuftige observation vel ikke kun handler om højtspecialiserede kreative medarbejdere, men om enhver medarbejder – ikke mindst de, der er ansat i den offentlige sektor. Og om at lederne får mulighed for at bringe disse dyder i spil.

Nye strømninger
Der er – af mange årsager, som kort drøftes i bogen – en øget interesse for motivation og der peges på tre tendenser for fremtiden. På bedste pædagogiske vis skitseres tendenserne og det overlades til læserne at trække tråde tilbage til motivationsteorierne og ind i den fremtidige motivationspraksis.:

1. Den første og tydeligste tendens er, at motivation ikke længere blot er ledelsens ansvar, men i høj grad den enkelte medarbejders eget anliggende. Lederen kan altså ikke stå alene med opgaven – men kan heller ikke frigøre sig fra den. Den må løses på nye, gennemtænkte måder – som denne bog er en stor hjælp til at udvikle.

2. Motivation af ’what’s in it for me’-generationen er en meget speciel opgave. Y-generationen, som den også kaldes, tager mange ting for givet, menes det, bl.a. at Verden er skabt for dem. Den udvikling drøftes grundigt og interessant og der peges på, at der – måske – vil komme en mere altruistisk holdning blandt dem efterhånden, fordi de også er kollektivister, der sætter det sociale miljø højt. Så
opfattelsen af, at Y-generationen er så egoistiske, er måske blot en misforståelse blandt generation X-lederne.

3. Et af de begreber, der i lighed med motivation – og måske i endnu højere grad – er i spil i disse år, er stress. Det kædes meget ofte sammen med mistrivsel og demotivation. Det bliver mere og mere vanskeligt at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Så bliver man stresset, og det går ud over motivationen. Vi vil se mange forskningsprojekter fremover med henblik på at forstå motivation og stress i sammenhæng.

Praktiske eksempler
For at relatere bogen til praksis er der indarbejdet cases, der illustrerer og diskuterer, hvordan forskellige organisationer håndterer den praktiske motivationsopgave, og hvordan disse praktiske eksempler kan forstås og tolkes i et teoretisk lys. Der er tale om Coca-Cola Nordic om fleksible lønpakker; Hedensted Kommune; Viborg Kommune; SAS Institute, North Carolina; aktuelle Zentropa. Beretningen om sidstnævnte er fascinerende og minder næsten om referatet af en film af Lars von Trier.

Om motivationsundersøgelser
Ønsker man at foretage en motivationsundersøgelse, er kapitel 12: ’Metodiske reflektioner’ værd at læse og drøfte, inden man går i gang. Som Helle Hedegaard Hein siger, skorter det ikke på motivationsundersøgelser og allehånde tilbud om at få gennemført sådanne. Men, der er virkelig mange faldgruber, når man undersøger motivation, og ofte må det konstateres, at som man spørger får man svar.

I dette værdifulde kapitel peges på de metodiske problemstillinger, der særligt knytter sig til motivationsundersøgelser. Der gøres opmærksom på tolkningsmæssige faldgruber og gives et lidt dybere indblik i nogle af de centrale pointer fra de klassiske motivationsteorier, man bør være opmærksom på samt de metoder, disse klassiske motivationsteoretikeres metoder.

Om forfatteren
Forskningsadjunkt, post.doc. Helle Hedegaard Hein, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School er cand.merc. i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School, 1998, og ph.d. med projektet ’Dialogudvikling på hospitalsklinikker’ ligeledes fra Copenhagen Business School, 2005. Hun forsker inden for ledelse af højtspecialiserede kreative mennesker med særligt fokus på ledelse af kunstnere og ledelse af teatret. I næsten fire år har hun været tæt på Det Kongelige Teater og har observeret mere end 30 forskellige produktioner inden for opera, ballet og skuespil – fra de første prøver over premieren og ind i spilleperioden. Desuden en lang række møder i forbindelse med alle funktionerne. Og hun har gennemført mere end 100 interviews med kunsterne samt repræsentanter for den højtspecialiserede kreative medarbejder, med deres ledere i form af instruktører, producenter, kunstneriske chefer etc. samt med en række andre medarbejdere.

Desuden Har Helle Hedegaard Hein i mange år forsket i ledelse af sygehusvæsenets fagprofessionelle og på udvikling af dialog mellem forskellige fagkulturer på området. Hun fungerer også som proceskonsulent som dialogudvikler og ledelsescoach og holder foredrag bl.a. om motivation af kreative mennesker. Hun er forfatter og medforfatter til en række publikationer om disse emner.

Det er ikke nemt – men nødvendigt
Er man ikke meget præcis i sine overvejelser om motivation, kan man i praksis komme til at forsøge at gennemføre motivationstiltag, som er baseret på meget forenklede antagelser om medarbejderne og deres motivationsprofil. Og er man ikke meget nuanceret i drøftelserne risikerer man, at disse antagelser er helt personligt funderede og derfor ikke holder stik i virkelighedens verden. Og det kan være ganske vanskeligt at indse. Ledelsestiltag, der er baseret på forkerte og misforståede opfattelser og manglende indsigt og refleksion gør mere skade end gavn. Det er vanskeligt at erkende. Derfor er en bog som denne så vigtig. Ikke mindst fordi den vil være et godt grundlag for en ledergruppe til at diskutere motivation. Som det siges i bogen: ’Motivationsopgaven er ikke nem, men den er vigtig – og i dag måske mere afgørende end nogen sinde’.