
- Boligerne er aldeles uegnet som boliger for mennesker, men som alligevel ofte bliver handlet til meningsløst høje priser. Formålet er som regel at skaffe plads til overbelåning og grov spekulation i pantebreve, hvilket bliver trukket frem gang på gang, siger Kaj Møldrup Christensen.
- Dette uvæsen er slet ikke blevet bremset, selv om ønsket om en skærpet kurs mod bolighajer var på dagsordenen i Folketingets boligudvalg både i 2003 og 2004. Men Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti veg tilbage for virkelig at stramme grebet. Resultater er, at blandt andre den berygtede handelsmand Jens Peter Svendsen, kendt som Låsby-Svendsen, kan fortsætte sit spil. Det foregår i Salling, Thy, Himmerland, Østjylland, på Mors, ja, i hele landet.
- Det er på høje tid med at få udformet en lov, hvorefter den type personer kan fratages retten til at handle med og udleje boliger og huse.
Lad os få en stærk fond
Kaj Møldrup Christensen foreslår, at der oprettes en stærk, landsdækkende økonomisk fond, som lokale grupper af borgere, foreninger og grundejere kan trække på, når de tager fat på sanering, fornyelse og forskønnelse af bygninger og områder på landet – tit i kapløb med lede spekulanter.
- Kreditforeninger, forsikringsselskaber, staten, kommuner, regioner, virksomheder og flere andre må bidrage for at sikre den nødvendige økonomiske slagkraft. Kommunerne skal sikres bedre muligheder for at opkøbe ejendommene med henblik på nedrivning for næsen af f.eks. Låsby-Svendsen, uden at de risikerer at komme i klemme i forhold til kommunalfuldmagten, siger Kaj Møldrup Christensen.
Miljøminister Connie Hedegaard har reageret positivt på Kaj Møldrup Christensen forslag om en landsdækkende fond, men mere er der ikke sket.
Opgaven med at gøre omgivelserne pænere og hermed mere attraktive både for nuværende og kommende beboere i landsbyer og landdistrikter er enorm. Allerede i dag er over 60 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger gjort overflødige i landbrugsmæssig sammenhæng.
- Også mange huse og ejendomme, der har været brugt til beboelse og forretning, står tomme eller går i forfald, så det virker afskrækkende på mulige tilflyttere og trist på nuværende beboere. Vurderingen er, at det vil tage 15-20 år at gennemføre opgaven med at få ryddet op, men så længe kan vi bestemt ikke vente, siger Kaj Møldrup Christensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.