Der er for få pladser til unge, der er flygtet fra deres familie, fordi de er blevet fanget i en alvorlig æresrelateret konflikt. Det skriver Ekstra Bladet torsdag.
RED Safehouse, der ligger på en hemmelig adresse et sted i Danmark og er udstyret med sluse-system, video-overågning og alarmer, har således de seneste år oplevet en markant stigning i antal henvendelser. Sidste år henvendte 272 unge sig til opholdsstedet mod 155 i 2010 for at få en af RED Safehouses 23 pladser:
- Det er unge, som eksempelvis er truet af tvangsægteskab, vold eller ekstrem social kontrol i forskellige afskygninger, og de har alle været udsat for et kæmpe overgreb, hvor de ikke har deres egen frie vilje, siger Anita Johnson, der er leder af Rehabiliteringscenter for Etniske Unge i Danmark.
- Og når de ender her, er det fordi, at de er bange for de repressalier, der kan komme fra deres familie, og derfor er det naturligvis også vigtigt, at man kan tilbyde dem en plads, siger hun.
Anita Johnson vurderer, at der lige nu mangler 10 pladser for at opfylde det nuværende behov, og hjælpen er på vej.
Hjælp på vej
Socialminister Manu Sareen (R) meldte i december sidste år ud, at der var indgået en politisk aftale om at afsætte 24 mio. kr. fra satspuljerne, som blandt andet skulle gå til at oprette ni nye sikre pladser i Jylland for unge, der er på flugt fra alvorlige æresrelaterede konflikter.
Og det løfte agter ministeren at holde:
- Jeg regner med at det skulle være helt klart lige efter sommerferien, siger socialministeren Manu Sareen (R) til Ekstra Bladet.
Han understreger vigtigheden af det nye opholdssted for de udsatte unge indvandrerkvinder og mænd:
- Det skal være med til at række hånden ud til dem og sikre, at de har et sikkert sted at være, for de er faktisk direkte truet på deres liv, siger Manu Sareen.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.