AARHUS / NORDDJURS / SYDDJURS: De afgørende forhandlinger med en storinvestor til Aarhus Airport er sat på pause. Det skriver Århus Stiftstidende.
Ifølge avisen er årsagen, at Aalborg Lufthavn har klaget til EU-Kommissionen over, hvad de mener er ulovlig statsstøtte. Ifølge klagen har ejerkommunerne - med Aarhus i spidsen - siden 2019 lagt offentlige midler i lufthavnsdriften og givet Aarhus Airport særlige vilkår.
Beslutningen om at få en investor om bord blev truffet i 2022. Dengang gav ejerkommunerne et stort millionbeløb til lufthavnen, som bl.a. indebar 200 mio. kr. til lufthavnen på Djursland. Samtidig krævede byrådene, at der senest midt i 2023 skulle være en storinvestor på plads i Aarhus Airport.
Det sidste er blevet udskudt af flere omgange.
I december blev der dog sendt en redningskrans ud til Aarhus Airport. Her indgik lufthavnen en aftale med Forsvaret, som betaler 70 mio. kr. for at overtage landingsbane, kontroltårn og tekniske installationer ved Aarhus Airport.
Lufthavnen fortsætter dialogen med investoren på trods af aftalen med Forsvaret, lød det dengang.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











