dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Efter Skælskør-sag:
- For nemt at blive plejefamilie

- Alt for mange kommuner går fejlagtigt rundt og tror, det er nok, at familieplejere har et stort hjerte og er gode til at bage boller, siger Socialpædagogernes næstformand
28. MAJ 2008 10.45
En sag om en familieplejers overgreb og misrøgt af tre anbragte plejebørn får nu omverden til at spørge, om det ikke er for nemt at blive plejefamilie. Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen svarer:

- Jo, det er alt for nemt. Kommunerne skal i langt højere grad end det er tilfældet nu stille krav til kommende familieplejere. For det første skal vurderingen af de kommende familieplejere være meget mere fintmasket og grundig, end vi ser nu.

- For det andet skal de i forbindelse med egnethedsvurderingen igennem et uddannelsesforløb, der ruster dem til den opgave, der ligger i at have ansvaret for plejebørn. For det tredje skal de have mulighed for løbende supervision og sparring med fagligt uddannede medarbejdere. Og endelig skal det løbende tilsyn ske og være i orden.

Socialpædagogerne har sammen med blandt andet det tidligere Socialministeriet, KL og Dansk Socialrådgiverforening udviklet et uddannelsesforløb, kaldet RUGO (= Rekruttering, Uddannelse, Godkendelse og Organisation), der klæder familieplejere fagligt på.

Testet i to kommuner
Forløbet er testet i to kommuner, og erfaringerne er entydigt gode. Benny Andersen påpeger, at der her ligger en god og gennemprøvet model for grunduddannelsen af familieplejere i landets kommuner:

- Der er alt for mange kommuner, der fejlagtigt går rundt og tror, at det er nok, at familieplejere har et stort hjerte og er gode til at bage boller. Men det er ikke nok. Mange af de børn, der bliver anbragt i familiepleje har tunge sociale problemer med sig i kufferten, og har derfor særlige behov.

- Og det kræver altså, at plejeforældrene er i stand til at møde de behov. Derfor skal RUGO gøres obligatorisk i alle kommuner, ligesom familieplejere skal have mulighed for løbende supervision og coaching. Det vil sikre kvaliteten i anbringelserne og også være med til at skille bukkene fra fårene blandt ansøgerne til familieplejer-jobbet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/for-nemt-at-blive-plejefamilie

GDPR