Kommunerne kritiseres for at vælge den nemme løsning frem for sprogtræning og opkvalificering
Læs også
Siden 2002 er dobbelt så mange indvandrere blevet henvist til et fleksjob af deres kommune, således at hver tyvende fleksjob i tredje kvartal af 2005 blev besat af en indvandrer, skriver Erhvervsbladet.
I 2002 var 951 indvandrere ansat i et fleksjob, men det tal er steget til 1.902 i 2005, hvilket er en stigning på præcis 100 procent.
Stigningen skyldes ordningens generelle popularitet, men Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri beskylder også kommunerne for at sender indvandrere i fleksjob i stedet for at bruge ressourcer på uddannelse og opkvalificering.
De to organisationer kritiserer kommunernes metode; indvandrerne bør ikke bør sendes i fleksjob, mener de.
Arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Stig Martin Nørregaard mener, at indvandrerne bør uddannes og opkvalificeres.
- Der er helt tydeligt problemer med ordningen i forhold til indvandrere. Det er bekymrende, at kommunerne sender folk i et fleksjob, blot fordi de kommer fra en anden kultur og ikke taler så godt dansk, fastslår han.
/mel
I 2002 var 951 indvandrere ansat i et fleksjob, men det tal er steget til 1.902 i 2005, hvilket er en stigning på præcis 100 procent.
Stigningen skyldes ordningens generelle popularitet, men Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri beskylder også kommunerne for at sender indvandrere i fleksjob i stedet for at bruge ressourcer på uddannelse og opkvalificering.
De to organisationer kritiserer kommunernes metode; indvandrerne bør ikke bør sendes i fleksjob, mener de.
Arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Stig Martin Nørregaard mener, at indvandrerne bør uddannes og opkvalificeres.
- Der er helt tydeligt problemer med ordningen i forhold til indvandrere. Det er bekymrende, at kommunerne sender folk i et fleksjob, blot fordi de kommer fra en anden kultur og ikke taler så godt dansk, fastslår han.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
