
Kommunerne har ? for at holde den økonomiske aftale med regeringen ? været i gang med at barbere godt et par milliarder kroner af budgetterne for i år. Men det er kun lykkedes at finde 1,4 milliarder kroner. Derfor bebudede finansminister Thor Pedersen (V) i sidste uge, at han agtede at trække resten af beløbet i bloktilskuddet til kommunerne at få regnestykket til at gå op.
Op til dagens krisemøde har det imidlertid svirret med ubekræftede rygter om, at Thor Pedersen alligevel er indstillet på at acceptere, at kommunerne overskrider deres budgetter i et eller andet omfang i forbindelse med engangsudgifter til strukturreformen.
Ifølge Ritzaus oplysninger er finansministeren imidlertid indstillet på at acceptere de reviderede budgetter, og at de sidste 600 til 800 millioner kroner skyldes engangsudgifter. Til gengæld vil Thor Pedersen så have revisionspåtegninger om, at drifts- og anlægsudgifterne er opført korrekt, så der ikke er snydt på vægten ved at flytte rundt på udgifterne.
Regeringen og KL aftalte i juni 2005, at kommunerne ikke fremover må bryde budgetaftalen med regeringen. De bygger på et kommunalt skattestop under ét, og at offentlige udgifter højst må vokse en halv procent årligt indtil 2010.
KLs forhandlere, formand Eigil Rasmussen (V), næstformand Anker Boye (S) og KLs administrerende direktør Peter Gorm Hansen ønskede ikke at kommentere situationen på vej ind til forhandlingerne.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.