dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Formand for socialchefer ønsker midlertidige pensioner

Formand for socialcheferne, Ole Pass, taler for en midlertidig pension - især til de mange yngre, der skal have en mulighed for at komme tilbage til arbejdsmarkedet
En voldsom vækst af unge med psykiske lidelser får nu formanden for foreningen af socialchefer i Danmark til at slå alarm. Han vil have en lovændring, så førtidspensionen for især unge bliver gjort midlertidig.

Hvert eneste år får knap 14.000 danskere tilkendt førtidspension, men hvor det tidligere var hårdt arbejde og nedslidning, som sendte folk på førtidspension, så har det ændret sig de seneste år.

Ole Pass siger, at det nu især er folk med psykiske lidelser og ofte yngre mennesker, der giver førtidspension.

Og de unge har på langt sigt gode muligheder for at få det bedre eller måske helt blive helbredt. Derfor mener Ole Pass, at der er behov for en form for midlertidig førtidspension frem for nu, hvor førtidspensionen er en permanent pension.

- Man skal ikke tage trygheden fra dem, men man skal hellere ikke opgive at få dem tilbage på arbejdsmarkedet, siger Ole Pass ifølge DR Penge.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort-Frederiksen har indkaldt partierne til en drøftelse af en ny reform for førtidspensionister til efteråret.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/formand-for-socialchefer-oensker-midlertidige-pensioner

GDPR