De nuværende regler for navneforbud er forældede og passer ikke til den digitale virkelighed anno 2025. Det mener forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, der også er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
Han reagerer på rygter, der allerede er fremme om en tidligere minister, der ifølge Berlingske er tiltalt i en sag om besiddelse af overgrebsmateriale med børn og en børnesexdukke.
Mandens forsvarer har begæret navneforbud, men alligevel kan man på nogle sociale medier se brugere flittigt diskutere, hvem der mon er tale om. Kåre Pihlmann foreslår, at man strammer de nuværende regler om navneforbud, der stammer tilbage fra 1999 og ikke længere er tidssvarende.
- Reglerne blev lavet, før vi allesammen fik mulighed for at offentliggøre navne og oplysninger via sociale medier.
- I dag kan du bare gå ned til retsmødet på mandag, og så vil du meget hurtigt kunne konstatere, hvem den mistænkte er.
- Så vil du kunne gå på nettet og offentliggøre vedkommendes navn, og hvis der så 10 minutter efter bliver nedlagt et navneforbud, er du stadig på den rigtige side af loven, siger forsvarsadvokaten.
Referer til sag med kommunalpolitiker
Han mener derfor, at en tiltalt som udgangspunkt skal være omfattet af navneforbud. Det skal dog være sådan, at pressen eller andre vil have muligheden for at bede en dommer om at ophævet navneforbuddet, hvis der er tale om en sag eller en person med samfundsmæssig interesse.
På den måde undgår man ifølge Kåre Pihlmann også, at skriverier på sociale medier sætter uskyldige i forbindelse med en given sag. Det skete for eksempel tilbage i april, hvor den dengang 32-årige Philip Westh blev anholdt i Korsør i forbindelse med en 13-årig piges forsvinden.
Den såkaldte Korsør-mands navn blev hurtigt spredt på sociale medier med den konsekvens, at han blev forvekslet med lokalpolitikeren Philip Westh, der boede i nærheden og efterfølgende modtog dødstrusler.
- Med vores forslag undgår vi, at uskyldige bliver hængt ud for noget, de ikke har gjort. Hvis vi har det værktøj i kassen, der hedder navneforbud, så skal det virke. Og det gør det ikke i dag, siger Kåre Pihlmann.
Bøde på omkring 25.000 kr.
De nuværende regler om navneforbud er omtalt i retsplejelovens paragraf 31. Her står der, at en dommer kan nedlægge navneforbud for en sigtet, en tiltalt eller andre personer, der nævnes i sagen.
Det kan ske, hvis nogens sikkerhed kan komme i fare, eller hvis nogen vil blive udsat for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet betyder, at man hverken må nævne den sigtedes navn, stilling eller bopæl. På samme måde må der ikke offentliggøres andre oplysninger, der kan identificere vedkommende.
Navneforbuddet skal ikke kun overholdes af traditionelle medier, men også privatpersoner. Hvis den sigtede har en særligt betroet stilling, taler det imod nedlæggelse af navneforbud.
Overtrædelse af navneforbud straffes med bøde. Den plejer typisk at være omkring 25.000 kroner.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
