To tidligere medarbejdere ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal onsdag for Retten i Holstebro, hvor de er tiltalt for mandatsvig og bestikkelse. Sagen skulle være startet i februar, men blev udskudt på grund af sygdom. De to mænd er blandt andet anklaget for at have snydt sig til designermøbler, køkken, hårde hvidevarer og havemaskiner.
Den ene af mændene var ifølge anklageskriftet projektleder med ansvar for at godkende tilbud og fakturaer fra virksomheder, der var leverandører til Forsvaret. Anklagemyndigheden mener, at han modtog bestikkelse til en samlet værdi af 2,9 millioner kroner. Ifølge anklageskriftet var der tale om designermøbler for 1,5 millioner kroner. Herunder blandt andet Fritz Hansen-stole, Hans Wegner-spisebord og en PH Kogle-lampe i kobber.
Den anden af de tiltalte var ansat som kontorchef i ejendomsstyrelsen, og han anklages for at have modtaget bestikkelse for 125.000 kroner. Anklagemyndighederne mener, at svindlen er foregået over årrække fra 2013 til 2019.
/ritzau/mag/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.