Vi er fortsat et stykke vej fra målet om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet har torsdag offentliggjort tal, der viser, hvad afgangseleverne i grundskolen har søgt ind på.
Tallene viser, at 72 procent af de 66.000 elever, der forlader grundskolen til sommer, har søgt ind på en gymnasial uddannelse.
20 procent har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvilket er på niveau med antallet sidste år og i 2020. Kun i Region Nordjylland er der over 25 procent, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse, mens det i Region Hovedstaden blot gælder for 13,4 procent.
Langt fra målet
- Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte, og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en kommentar. Hun mener, at en af årsagerne til den manglende søgning kan være, at der er for mange teoretiske og for få praktiske fag i folkeskolen.
- Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede, og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen, siger hun.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er også bekymret for de relativt lave tal:
- Det er alvorligt. Tallene kalder på, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og ser på nye veje for at sikre, at vi får faglærte nok”, siger næstformand Nanna Højlund.
Mens forbundssekretær ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal Kasper Palm også appellerer til, at der sættes ind for at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne:
- Det er meget simpelt: Vi kan ikke redde planeten, hvis vi ikke får flere faglærte. Den grønne omstilling bliver jo ikke bygget bag et skrivebord. Det foregår ude i den virkelige verden, siger han.
DI-glæde over lille stigning
I Dansk Industri glæder man sig over, at der trods alt er tale om en lille stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne på 0,2 procentpoint og ikke et fald.
Men Signe Tychsen Philip, der er chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser, påpeger også, at der skal sættes endnu bredere ind. Hun har især kig på den sjettedel af gymnasieeleverne, der fem år efter deres eksamen endnu ikke er kommet videre i uddannelsessystemet.
- Vi er nødt til at kigge bredere i fødekæden end bare grundskolen. Sammen med en række andre parter har vi foreslået, at man laver forsøg med praksisrettede studieretninger i gymnasiet. Det kan være projektforløb, hvor man også får undervisning på en erhvervsskole eller laver større virksomhedsrettede samarbejdsprojekter. Det er der ikke mulighed for i dag, siger hun.
Ritzau / cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
