KØBENHAVN: Hvis socialdemokraten Frank Jensen bliver overborgmester i København, vil han kæmpe mod et tørklædeforbud for kommunalt ansatte. I de seneste dages debat om tørklæder i Hjemmeværnet foreslog Dansk Folkeparti i går et total forbud mod at offentligt ansatte bærer muslimsk hovedtørklæde.
Forslaget er ifølge den socialdemokratiske overborgmesterkandidat 'fanatisk' og 'helt ude af trit med virkeligheden i København'., skriver Politiken.
- Dansk Folkepartis tørklædeforbud kommer aldrig til at gælde i Københavns Kommune, hvis jeg bliver overborgmester. Jeg vil ganske enkelt ikke stå model til sådan en fanatisk og virkelighedsfjern politik, som Pia Kjærsgaard har indledt sommeren med, siger Frank Jensen.
Den tidligere justitsminister mener , at DF's idé om, at der skal være tørklædeforbud i bestemte jobfunktioner er grundlovsstridig.
- Et tørklædeforbud er ikke bare usympatisk - det er også ulovligt. Vi kan ikke have, at nogle folk ikke kan få bestemte job på grund af deres religion, siger Frank Jensen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.