dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fredensborg klar med sundhedsforsikring til ansatte

Gratis sundhedsforsikring og andre personalegoder til de ansatte i Fredensborg Kommune
17. JUN 2008 13.12
Fredensborg Kommune vil indføre en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring som led i en større personalepolitisk satsning.

Formålet er at sikre de bedst mulige rammer for fastholdelse, rekruttering og tilfredse medarbejdere.

Forslaget om en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring skal behandles i byrådet på mandag.

På mødet skal Byrådet også tage stilling til, om de ansatte over bruttolønnen skal kunne købe en lang række goder såsom aviser, bredbånd, mobiltelefoner, brobizz og buskort.

Baggrunden for forslaget er, at kommunen står i en konkurrencesituation om nøglemedarbejdere og at kommunen ønsker at fastholde ansatte.

- Fredensborg Kommune ønsker på alle områder at være en foregangskommune, der er nytænkende og ambitiøs. En forudsætning for kvalitet i den offentlige service er dygtige medarbejdere – og dem har vi mange af i Fredensborg Kommune. For at fastholde dem og tiltrække nye dygtige hoveder og hænder, tager vi nu første skridt i det, vi kalder Fredensborg-modellen. Den handler om at skabe landets bedste rammer for motiverede og tilfredse medarbejdere med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær. Gratis sundhedsforsikring og skattefrie personalegoder er en del af midlet, men også mere fokus på god ledelse og bedre muligheder for efteruddannelse er en del af vejen mod en attraktiv arbejdsplads, siger kommunaldirektør Kim Herlev Jørgensen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredensborg-klar-med-sundhedsforsikring-til-ansatte

GDPR