Frygt ikke robotterne

Af Knud Abildtrup

MIDTJYLLAND: - Tænk bare på, hvad vi gør ved vores børn, lød et indspark fra en konferencedeltager, da talen faldt på den traditionelle danske skepsis over for at lade ældre og handicappede bruge velfærdsteknologi som f.eks. servicerobotter. Underforstået: At vi rask væk placerer børn foran en computer eller et tv, mens vi viger tilbage fra at bruge f.eks. robotsæler og andre nyskabelser på den velfærdsteknologiske front.

Faktisk er den danske skepsis godt på vej retur, kunne chefkonsulent Jette Nøhr, Dansk Industri, fortælle ved Region Midtjyllands konference om OPI - offentlig-privat innovation - , 'Grænseåbning for fremtidig vækst og udvikling' i Silkeborg.
Hun havde både uddannelse og arbejde i Japan bag sig og talte for en fyldt sal om 'Velfærdsteknologi i Japan - hvad kan vi lære?'

Jette Nøhr beskrev Japan som det mest aldrende samfund i Verden i øjeblikket - hvor den arbejdende befolkning vil falde med 8 pct. frem til 2030. Ifølge hende er japanerne langt mere åbne over for at lade sig betjene af af teknologi, end vi er i Vesten. Robotterne accepteres i højere grad på linie med mennesker - får bl.a. navne.

Man ser bl.a. phillippinske og indonesiske sygeplejersker - men politisk har japanerne besluttet ikke at satse på arbejdskraft udefra, men på teknologiske løsninger og har ikke mindst en styrkeposition, når det gælder arbejdskraftbesparende teknologi som servicerobotter:

• Wash-let-toilet - et avanceret bidet med tørring.
• Menneske-vaskemaskiner - så plejepersonalet ikke plaskes til.
• Service-butler, der kan hente, bringe og samle ting op for den ældre eller handicappede.
• Et forstærkende skelet - så en ansat kan løfte tre gange sin egen vægt - altså løfte en tung person, man ellers skal være to om.

Når det gælder de livskvalitetsforbedrende teknologier, er robotsælen nok den mest kendte: Kæledyret beregnet til demente ældre: Et tøjdyr, en avanceret robot med indbygget computer, der lærer med tiden.

- Som teknologisk pleje- og pasningsløsning mødte den stor skepsis i Danmark, husker Jette Nøhr: - Det blev af mange folk i plejesektoren kaldt 'meget uværdigt', men siden har robotsælen bl.a. vist sig beroligende - og god til at fremkalde gode minder og asssociationer, som mennesker ikke kunne være i stand til. Og for tiden får sælen positive tilbagemeldinger fra danske plejehjem.

Et udvendigt skelet kan hjælpe bevægelseshandicappede med at kunne gå - og robotarme kan hjælpe folk med at spise.

- Og er det egentlig ikke mere værdigt selv at kunne kontrollere en robot f.eks med tankens hjælp i stedet for at blive fodret af, når en travl ansat har tid, spurgte Jette Nøhr retorisk.

Dansk design
Hun konstaterede, at vores holdninger er under stor bevægelse. Løsninger, vi forkastede for få år siden. er vi langt mere tilbøje til at anerkende i dag.

Hun opfordrede til at stoppe berøringsangst, men overordnet også til ikke enøjet at satse på udvikling af ny teknologi - men i stedet på '2G-Innovation' - tilpasning og videreudvikling af allerede opfundne løsninger. I andre lande er store firmaer så langt fremme, at de kan være svære at konkurrere med . Ifølge hende er det en bedre idé for danske virksomheder - gerne i offentligt samarbejde - at satse på at tilpasse de eksisterende løsninger. F.eks. at designe på æstetik og funktionalitet - og udvikle på, hvordan personale kan bruge teknologien lettere og uddanne sig.

Jette Nøhr fremhævede også, at Danmark har en stordriftsfordel i, at så stor en del af de ældre bor samlet på plejehjem. I Japan bor langt flere alene eller sammen med deres børn - og har ikke råd til at skaffe f.eks. en robotsæl, der i Japan koster omkring 15.000 kr. og det dobbelte her. På et plejehjem kan 10-12 demente måske få gavn af den samme sæl.