Kan du gætte hvad jeg er?

Det er meget typisk, at etikken i forbindelse med fx robotter, neuroscience og stamcelleetik drøftes i hver sin mere eller mindre lukkede kreds.

Men de forskellige videnskaber og teknologier er ved at blive kombineret på hidtil ukendte måder. Vi vil se helt nye, uventede kombinationer af menneske/maskine: Homo Artefakt eller Cyborgs er betegnelsen for mennesker, der bliver til maskiner eller maskiner, der bliver til mennesker. Det vil stille store krav til global enighed om, hvad vi vil med de nye muligheder for udvikling af mennesket. Og det er vigtigt at få diskuteret i det kommende omfattende samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

På den nye finanslov er afsat 3 mia. kr. i perioden 2009-2015 til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi. Det er især sundheds- og plejesektoren, der sigtes mod. Behovet er stort og det er vigtigt at det opfyldes på en menneskelig værdig måde. Og planerne går nu i høj grad i retning af anvendelse af robotteknologien.
Det har der naturligvis været skrevet meget om i dagbladene af journalister, der mere eller mindre har forstået, hvad det handler om. F.eks. lyder en overskrift i Politiken
”Tre milliarder til robotstøvsugere”. Og en anden overskrift med store typer: ”De varme hænder til de ældre sidder på en robot”.

Nu bliver de milliarder, der er afsat til forskning og udvikling i arbejdskraftbesparende teknologi, især inden for sundheds- og plejesektoren, næppe alle brugt på udvikling af støvsugere. Men det er en kendsgerning, at Danmark overordnet set står i en enestående situation, med viden i verdensklasse på såvel sundhedsområdet som inden for robotteknologi. Og viden og vilje til tværfagligt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.


Nyttiggør teknologi
Vi har mulighederne for at menneskelig- og nyttiggøre robotteknologien, så den kan
kan komme den danske sundhedssektor til gode i form af effektivitet, besparelser og et mere indholdsrigt arbejde for personalet og bedre liv for borgerne. Den kan også skabe en helt ny og indbringende eksport af viden og teknologi de kommende år. Mulighederne opstår gennem en kreativt og tværfaglig kombination. Men, samtidig rejser udviklingen nogle påtrængende og relevante etiske spørgsmål. Hvor langt kan man gå med denne kombination? Og vel netop i et samarbejde mellem den private og offentlige sektor er det vigtigt at blive enige om spillereglerne.

Det bliver endnu mere kompliceret, når vi må indse, at det ikke blot handler om etikken i forbindelse med sammenkoblingen mellem pleje af mennesker og robotteknologi, men om en udvikling, der kobler en række teknologier sammen. Teknologier, der indebærer enorme landvindinger for det menneskelige samfund og samtidig eksistentielle spørgsmål af aldrig før sete dimensioner.

Det, der så poetisk er blevet kaldt Naturens byggesten - fra elementarpartiklerne, via atomer og molekyler og frem til biomolekyler og nanostrukturer - bliver nu brugt til at bygge helt andre modeller af mennesker og menneskelignende robotter end tilhængerne af tankegangene i de forskellige varianter af afstamningslære, udviklingslære, darwinisme, kreationisme og intelligent design nogensinde har kunnet forestille sig. Diskussionen om f. eks. doping, som tydeligt benyttes i en række forskellige sportsgrene og andre aktiviteter (fx af soldater i krig) er kun begyndelsen på en langt mere alvorlig diskussion, om hvad vi kan, og hvad vi vil tillade.

Viden blandes
Menneskene er begyndt at blande de forskellige former for viden på måder, der kan forandre vores liv totalt. Den indsigt, forskerne opnår, publicerer og anvender, ville for ikke så mange år siden være blevet undertrykt, og både forskere, publikationer og de praktiske udøvere brændt på bålet. I nogle kulturer er det stadig problematisk at beskæftige sig med sådanne ting – selv i visse, ellers oplyste, lande er der stærke kræfter, der modvirker brug af viden, der kan redde menneskeliv. Her i landet er der en stort set velovervejet lovgivning for videnskaben, så forsøg og udvikling, der strider mod den herskende etik ikke er tilladt. Men forskningen sker mange steder og etik og moral er ikke statisk og forskningsområderne er svære at forudse og lovgive for. De etiske og lovgivningsmæssige rammer handler mest om stamceller. Men i fx ”It’s Alive” af videnskabsjournalisterne Christopher Meyer og Stan Davis kan man læse, hvordan bioteknologi, nanoteknologi og molekylær videnskab nu kombineres og er på vej ud fra laboratorierne til praktisk brug og dermed vil forandre vores viden, kunnen og hele verden drastisk.

Vi må indse, at den tid ikke er fjern, hvor vi skal tage stilling til helt nye kombinationer af mennesker og maskiner – og stimulanser, der får de jødiske myter om Golem-skabninger og den litteratur (og film som Terminator), de har inspireret, til at ligne børnehavehistorier.

Et eksempel på anderledes holdning til etik er industrirobotternes udvikling og historie, hvor det endte med, at Japan stort set satte sig på hele markedet, bl.a. fordi man nægtede at overholde de internationale patentlove og kopierede enhver lovende ny udvikling. Det kan måske være et varsel om den hensynsløshed, man kan forvente både med hensyn til etik og kontroversiel anvendelse af den nye viden om biologi, nanoteknologi, kunstig intelligens og kombinationer med robotter i fremtiden. Allerede nu har udviklingen af og viden om robotter sprængt alle industrielle rammer og begivet sig ind på helt andre områder. Danmark har under hensyntagen til både jura og moral opnået en førerstilling på robotområdet – men som Kipling sagde, er det jo så en helt anden historie og vi ved jo af sørgelig erfaring, at vores moral og jura ikke kan påtvinges andre lande/andre kulturer.

Kunstige organer
En del af den nye viden vil resultere i udvikling af kunstige organer og lemmer. Disse vil for mange være en forbedring i forhold til de naturlige organer og lemmer. Der er eksempler på handicappede idrætsfolk, som ved hjælp af nye kunstige lemmer sætter rekorder. De første spæde eksempler på mennesker, der frivilligt lader lemmer og organer blive udskiftet med ny teknologi, findes allerede. Der er allerede eksempler på rekorder i løb, sat af mennesker med kulfiberben – så nu nedlægges der forbud (indtil videre) mod at lade mennesker med kunstige lemmer stille op i visse sportsgrene. Derfor vil vi opleve mennesker, som frivilligt lader dele af deres legemer – og på ikke så langt sigt også deres hjerner - afløses af mere eller mindre skjult teknologi. De første industrirobotter efterlignede menneskers bevægelse. Det fandt man ud af var helt irrationelt. Der vil også komme kunstige lemmer, der ikke ligner fødder, ben, arme – men er betydelig mere effektive.

Fra udgangspunktet: mennesker med indlagt teknologi vil vi omvendt se forsøg med at menneskeliggøre robotter ved hjælp af organisk materiale. I ”A/S Gud & Golem” fra 1965 fremlagde kybernetikkens grundlægger Norbert Wiener (1894-1964) et matematisk eksistensbevis for, at maskiner kan gendanne sig selv. Analogien mellem levende og ikke-levende er ikke så fortænkt og overfladisk, som den var en gang. Uanset restriktioner for ny viden og praksis spredes den over hele kloden. Der er ingen vej tilbage. Nogle vil sige, at mennesket bliver klogere. Andre vil moderere udtrykket til, at vi ved mere. Vi kan skabe helt nye verdener på en række område. Trods Adolph Brorsons rørende overbevisning om det umulige, bliver der frejdigt sat både store og små blade på nælderne og nu er det måske på tide at prøve at få fat om roden. Der laves forsøg med at indsætte menneskelige stamceller i dyr og omvendt. Alle erklærer, at naturligvis stoppes de mest kontroversielle forsøg på et etisk punkt – mon dog altid? Og når det gælder robotter siger nogle, at de vil hjælpe os til ”en nemmere og sjovere hverdag” – og hvad mon ellers?

Isaac Asimov opstillede sine tre love for robotters forhold til mennesker, men hvad med det omvendte? Må vi dræbe en robot, der indeholder organisk materiale? Og må en sådan robot beskytte sig ved at dræbe mennesker?

Må vi i jagten på terrorister forsyne mennesker med kunstige lemmer, kunstig intelligens og give dem stimulanser? USA’s militær bruger bærbare, terrængående robotter på larvefødder til at sende ind i hulerne i Tora Bora bjergene i Afghanistan. Spejderrobotterne kan også anvendes til andre formål. Det er blot et spørgsmål om at montere passende sensorer og kameraer og våben til de forskellige opgaver, som ønskes udført.

Hjerneforskeren Peter Lund Madsen mener, at vi pga. af udbredelsen af IT og den almindelige globalisering vil opleve en omvendt Babelsmyte, hvor verdens mange kulturer smelter sammen til én fælles kultur. Bliver tårnet ikke styrtet inden da, vil den øgede viden måske hjælpe den skitserede udvikling på vej. Kan vi håndtere den med respekt for forskellighederne i opfattelsen af, hvad der egentlig skaber muligheden for ny indsigt. Og hvad vil dette fælles sprog betyde for vores etik?

Bedre liv
Ny viden giver løfter om et bedre liv – og helt nye muligheder. Men samfundet bliver både etisk og praktisk stillet over for helt nye problemer på alle områder.

Forskerne er naturligt forsigtige med at udtale sig om noget, der kan virke science fictionagtig. Men man kan tænke sig mange hidtil utænkelige kombinationer af menneskelig intelligens og robotter. Hvad er etisk rigtigt og hvad er betænkeligt? Må der forekomme kombinationer, hvor fx kirurger frivilligt lader sig udstyre med indopereret teknologi, som kan redde i tusindvis af menneskeliv? Må vi forske i dette?

Professor Henrik Hautop Lund, Syddansk Universitet regner med, at indførelsen af robotter med meget præcise bevægelser inden for kirurgi vil resultere i fantastiske muligheder for at udføre hjerneoperationer. Med robotternes præcision på fraktioner af en millimeter vil det sandsynligvis blive muligt at operere tæt på vitale dele af hjernen, og forskere vil ligeledes håbe på at kunne benytte de præcise robotter til at blive i stand til at placere stamceller meget nøjagtigt i hjernen for at behandle sygdomme som Alzheimers. Og man kan også forestille sig, at der kan blive indopereret nanoteknologi med forskellige formål. I dag er det f.eks. helt naturligt, at svært hørehæmmede og døve får indopereret Cochlear Implantat, et avanceret høreapparat. Det er den positive udvikling. Den franske forsker og udviklingsfilosof Paul Virilio ser for sig i sin bog ”Cyberworld – det værstes politik” en invalidering af mennesket, når nanoteknologi kan hjælpe individers hukommelse med minicomputere, genforbedringer og ydeevneproteser.

”Teknikken koloniserer menneskets krop, som den har koloniseret jordens krop. Motorveje, jernbaner, flyruter har koloniseret den territoriale krop ved at organisere den. Nu er det menneskekroppen, som er truet af kolonisering fra mikromaskiner. Den vil reducere det levendes egenskaber under foregivelse af at komplettere dem og assistere dem. Virilio kalder det ”protese-mennesket”; men der er tale om noget meget mere kompliceret end proteser. Og tænk på, at en sådan teknologi kan anvendes i tæt overvågningsarbejde på mange måder.

Den femte revolution
Neurobiologen og videnskabsjournalisten Lone Frank, ph.d. fortæller i sin bog ”Den femte revolution” om, hvordan hjerneforskere i Nobelprisklasse advarer om, at vi måske er på vej ind i en fremtid, hvor raske mennesker, af den ene eller anden årsag, doper sig med medicin, der øger normale hjernefunktioner. Redaktørerne af ”Social Neuroscience skriver, at efterhånden som den sociale neurovidenskab udvikler sig, vil den med garanti udfordre vores indstilling til ansvar og skyld, ligesom den vil have indflydelse på sociale politikker.

Og Lone Frank refererer fra ”The Ethical Brain”, af Michael Gazzinga, et ønske om, at viden om hjernen skal føre til en universel etik.
Den stadig øgede viden om hjernen og om hvordan man på en række måder kan manipulere dens funktioner vil sammen med stamcelleforskning og udviklingen af nanoteknologi og af robotter skabe en række mellemformer mellem menneske og robot, som end ikke en Jules Verne eller Isaac Asimov kunne forestille sig. Nogle vil blive modtaget med begejstring som udtryk for store fremskridt. Andre vil nok aldrig komme til offentligt kendskab, men vil blive brugt til dystre formål af såvel regeringer som deres modstandere.

Sat på spidsen hævder Ian Pearson, fremtidsforsker, British Telecom, at om 50 år er vi ikke mennesker mere. Det biologiske genmateriale vil for længst være forældet efter Darwins princip. De stærkeste vil være dem, der har udskiftet det traditionelt menneskelige ”udstyr” med bioteknologisk medicinalt og digitalt udstyr. Den tekniske hjælp vil meget bedre end i dag fjerne uønskede konsekvenser af ”at have levet”, såsom ældningssymptomer, uønskede fedtdepoter, sygdomme. Medicin kan allerede trænge ind i DNA og vekselvirke med kroppens kredsløb. Bioteknologi og medicin kan forstærke normale processer og bruges af mennesker, der i dag bliver opfattet som raske, men som altså af enten personlige eller andre årsager vil øge/ændre deres evner ud over de medfødte. Og det vil gælde både hjerne og krop. Og på et tidspunkt vil man måske begynde at se kombinationer mellem cyborgs og kimærer: Menneske eller robot? Mand eller mus? I helt nye kombinationer.


Landvindinger
Diskussionen om, hvordan man skal bruge disse landvindinger bliver ikke mindre intens, når tro/ikke-tro helt sikkert vil blive indblandet.

Hvad er svaret på udviklingen? Fra religionerne? Fra filosofferne? Fra videnskaben? Fra industrien – og fra os almindelige mennesker? Kan vi opnå at få en fælles holdning? Nationalt og globalt. At robotteknologien anvendt rigtigt tværfagligt kan give alle et rigere liv er helt sikkert og at Danmark her kan opnå en stærk position er lige så sikkert. Diskussionen om mål og midler er nødvendig. På f.eks. http://www.etiskraad.dk/sw14668.asp og http://www.etikoglivet.dk/sw11887.asp er etikken i forbindelse med det nye væsen ”homo artefakt” så småt begyndt.


Fakta
Ordet/begrebet Robot er skabt af den tjekkiske maler Josef ?apek og første gang anvendt af hans broder Karel ?apek i et skuespil i 1920. Det stammer fra det tjekkiske, slovakiske, polske ord robota, som betyder en livegen arbejder.

En androide er en robot, som er skabt som billede af et menneske – bade i udseende og adfærd. Det blev første gang brugt af Albertus Magnus, tysk filosof og teolog i 1270 og blev populariseret af den franske forfatter Jean-Marie-Mathias-Philippe-Auguste, comte de Villiers de l'Isle-Adam i en roman i 1886. Det forekommer i USA patenter som tidligt som 1863. Det stammer fra græsk.

En Cyborg er en selvregulerende organisme, som er en integration af kunstige og naturlige systemer. Begrebet/ordet er skabt af amerikanerne Manfred Clynes og Nathan Kline i 1960 i en artikel om fordelene ved selvregulerende menneske/maskine-systemer i det ydre rum. En cyborg er et menneske, hvis krop er sammenkoblet med elektronik. De fleste forbinder dem sandsynligvis med science fiction for eksempel fra filmenes verden. Men faktisk går der også cyborgs rundt i den virkelige verden - om end af en mere beskeden slags. Mennesker med pacemaker eller elektronisk høreapparat er jo på en måde en slags cyborgs. Ordet er sammensat af Cybernetic og Organism. Og Cybernetic kommer fra græsk kybernetes som betyder forskellige former for styring. Men reelt kan en Cyborg være en hvilken som helst organisme, der er koblet med elektronik. Altså også dyr.

En Kimære er Ifølge http://www.etikoglivet.dk/sw11885.asp en organisme, som har fået tilført mindst én hel celle fra en anden organisme - et dyr eller et menneske. Alle organismer har jo sin egen arvemasse eller sit eget genom i alle sine celler. Men kimæren er altså speciel ved, at den har fået tilført fremmede celler, så den har flere genomer til at leve side om side inden i sig. På den måde kan et menneske altså have en eller mange dyreceller til at fungere i sin krop - og dyr kan have menneskeceller i sin. Ordet kommer fra græsk: ’chimaira’ ged. Det er navnet på et fabelvæsen; fortil løve, i midten ged, som hale en slange.

En Artefakt er ethvert objekt eller proces, som er et resultat af menneskelig aktivitet modsat naturfrembringelse. Det betyder altså kunstigt fremstillet. Ordet kommer fra latin ’arte’ ’factum’. Ifølge http://www.homoartefakt.dk/ er en Homo Artefakt det kunstigt skabte menneske. Det er mennesker, der bliver til cyborgs, når robotdele forbindes til hjernen. Det er robotter, der bliver menneskelignende, hvis de udvikler evnen til at føle noget og tage beslutninger på egen hånd.