
FURESØ: I 2018 fik Furesø Kommune en dom i byretten imod sig: Ejeren af herregården Farumgård fik dom for, at det var i orden at have lukket for offentlig adgang gennem parken.
Siden valgte et byrådsflertal at bede Fredningsnævnet vurdere sagen, og den afgørelse er nu kommet. Nævnet fastholder det nuværende stiforløb, men åbner for at flytte offentlighedens færdsel til den nordlige del af Barokhaven, hvis ejeren ønsker det.
- Jeg er tilfreds med, at Fredningsnævnet nu har truffet en endelig afgørelse vedrørende offentlighedens adgang gennem Farumgård. Vi ser frem til den videre dialog med ejeren, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).
Viceborgmester Lars Carstensen (K) mener, parterne skal have tid til at nærlæse afgørelsen, men mener, den åbner for en løsning, der på den ene side respekterer fredningen og borgernes mulighed for at opleve området og på den anden side værner om privatlivets fred.
Nævnet peger på, at ejeren i 1969 fik en økonomisk erstatning for at give offentligheden færdselsret - og derfor kan den ikke kaldes tilbage igen.
Der er en klagefrist på fire uger, så sidste kapitel er næppe skrevet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.