Det har et flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative vedtaget.
Leif Egholm var tjeneste-mands-ansat kommunaldirektør på en seksårig åremålskontrakt, og den indgåede aftale mellem parterne indebærer derfor, at kommunen yder den afskedigede kommunaldirektør løn inklusive pension og feriepenge i perioden frem til udgangen af november 2010 svarende til i alt 4,5 millioner kroner eller 128.658 kroner om måneden.
Idet aftalen indebærer en fritstilling af Leif Egholm fra afskedigelsesdatoen, således Leif Egholm kan påtage sig andet arbejde fra denne dato, skal kommunen ikke yde den godtgørelse på ni måneders løn, som åremålsansættelsen ellers omfattede svarende til cirka en million kroner.
- Aftalen indebærer, at kommunen netto skal af med 3,5 mio. kr. ved afskedigelsen, hvis man fraregner de ni måneders godtgørelse. Var denne aftale ikke indgået med en fritstilling ville kommunen skulle yde løn på de 4,5 millioner kroner, siger borgmester Finn Madsen.
Manglende tillid
Byrådets begrundelse for at indlede afskedigelsessagen 19. december 2007 er manglende tillid til kommunaldirektøren.
- Det er naturligvis ikke en situation, hverken jeg eller resten af byrådet er stolte over. Hvad angår den kommunale udgift, som dagspressen har været meget fokuseret på, må jeg konstatere, at kommunen i realiteten sparer en million kroner efter at have indgået en aftale. Åremålsansættelsen af kommunaldirektøren var jo et levn fra den ene af de gamle kommuner, idet kontrakten var indgået med bindende virkning inden Odsherred Kommune var en realitet.
- Jeg må i dag konstatere, at vi i Odsherred Kommune ikke står i en enestående situation, idet der alene i fire andre kommuner på Sjælland også har været tale om at afbryde samarbejdet med en kommunaldirektør i løbet af det første år efter kommunalreformen. Når forskellige måder at fungere og arbejde sammen på og forskellige kulturer skal smelte sammen er det åbenbart ikke altid, det lykkes til alles fulde tilfredshed, tilføjer borgmesteren, som ikke har yderligere kommentarer til afskedigelsen.
Leif Egholm, der er 56 år, blev ansat som kommunaldirektør i Trundholm Kommune i 1996 og blev 1. september 2006 ansat som kommunaldirektør for Odsherred Kommune.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.