En lang række kommuner har gjort det væsentligt nemmere for virksomheder at komme af med affald. I 71 kommuner har genbrugspladserne nemlig åbent ti timer eller længere hver dag. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
Den viser også, at markant flere kommuner tilbyder døgnåbne pladser. Hele 37 kommuner har døgnåbne pladser mod 16 kommuner for to år siden. I Hovedstadsområdet, på Lolland-Falster og Bornholm har alle kommuner genbrugspladser med en åbningstid på ti timer i det erhvervsvenlige tidsrum mellem klokken 7-17. På Fyn gælder det i den modsatte ende fire ud af ti kommuner, der kun har åbent i syv eller færre timer.
Ifølge Dansk Industri er det en betydelig forbedring af den kommunale service for især mindre virksomheder, at der er åbent i de erhvervsvenlige timer, så man ikke behøver at kalkulere med store omveje forbi genbrugspladsen i en presset hverdag.
Se en oversigt over alle kommuners åbningstider her og Dansk Byggeris analyse her.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.