GLADSAXE: Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S) har netop på vegne af 26 borgmestre sendt et brev til bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, KL.
I brevet, som bestyrelsesmedlemmerne har modtaget op til deres møde fredag kl, 9.00, opfordrer hun alle kommuner til at stå sammen op til forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi for 2010.
Det sker efter at at flere grupperinger blandt kommunerne sidste uge åbnede for en debat om den økonomiske udligning med ønsker om særaftaler. De mener, de af forskellige grunde har større udgifter på det sociale område end de øvrige kommuner. Derfor vil de have flere penge end de øvrige kommuner i forbindelse med de kommende forhandlinger med regeringen om kommunerne økonomi.
Fælles fodslaw sikrede det kommunale selvstyre
- Sidste år lykkedes det kommunerne i fællesskab at forhandle sig frem til en god aftale med regeringen om kommunernes økonomi. Og efterfølgende sikre en god koordinering, at aftalen blev overholdt, så vi slap for økonomisk straf og reddede det kommunale selvstyre. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat står sammen, hvis vi skal have en ordentlig aftale i hus med regeringen, siger Karin Søjberg Holst.
Udligningsnordningen er en kompliceres regnemodel, der sikrer, at der tages hensyn til kommunernes forskellige forudsætninger, herunder den sociale sammensætning i befolkningen, når det bliver regnet ud, hvor mange penge den enkelte kommune skal have fra staten til at løse sine opgaver.
Alle har store sociale udgifter
De 26 kommuner er enige i, at udligningsordningen kan diskuteres, men henviser til, at et folketingsflertal for nylig har besluttet, at Finansieringsudvalget skal se på tilskuds- og udligningssystemet. Derfor ønsker de i stedet at støtte KL's indsats i dette udvalg.
-Kommunerne har generelt stigende udgifter til blandt andet støttekrævende børn og handicappede. Derfor skal vi i første omgang kæmpe sammen om samlet set at få de nødvendige penge til at dække udgifterne. Udligningsordningen tilgodeser som helhed alle kommunerne så godt, som det er muligt, påpeger Karin Søjborg Holst.
De 27 kommunerne bag opfordringen til sammenhold, dækker tilsammen godt 40 procent af den danske befolkning samt hele det politiske spektrum. Blandt dem er så forskellige kommuner som Tønder, Århus, Læsø, Odense, København og Bornholm.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.