Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann (V) gør i et brev til Erik Fabrin (V) opmærksom på behovet for en kortsigtet økonomisk løsning for de kommuner, der er hårdt ramt af udligningen
Af Thomas Jensen
SVENDBORG: Lars Erik Hornemann (V) kræver handling af KL og Erik Fabrin i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen. Der skal oprettes en pulje med penge, der kompenserer de kommuner, der er ramt af skævheden i udligningsreformen.
Svendborg borgmester har i dag sendt et brev til Erik Fabrin, hvor han konstaterer, der nu er 40 kommuner, der står bag oprøret mod udligningsreformen. Til sammen går kommunernen glip af 2,9 mia. kr, hvis man estimerer udligningsprocenten til 75 procent i 2007-prisniveau.
Erik Fabrin har hele tiden hævdet, at det er op til Christiansborg at løse 'udligningsproblemet', men Hornemann hæfter sig ved, at KL i et høringssvar har tilkendegivet overfor regeringen, der er brug for en grundlæggende analyse af, hvilke konsekvenser reformen har givet i forlængelse af kommunalreformen.
Træfsikkerhed for dårlig
'Hovedkonklusionen er, at der er opnået en fælles erkendelse - fra både KL og forligspartierne bag udligningsreformen (RV og DF red.) - at træfsikkerheden i opgørelsen af udgiftsbehovet, specielt på det sociale område, ganske enkelt er for dårlig i den eksisterende udligningsmodel,' skriver han i brevet.
Det er aftalt, at der først sker noget grundlæggende fra budgetåret 2012, derfor vil det være naturligt:
'at både regeringen og KL bakker positivt op om en kortsigtet løsning i form af en pulje til fordeling mellem de kommuner, som utilsigtet er ramt af den skæve byrdefordeling.'
De 380 mio. kr. der er afsat til 2009-budgettet slår på ingen måde til.
'Der ses nemlig en signifikant sammenhæng mellem skævhederne i udligningssystemet og likviditeten i den enkelte kommune'.
Afbalanceret løsning
Det fremgår af reglerne om kassekredit, at de 20 kommuner med den største grad af underkompensering på det sociale område har en likviditet per indbygger, som kun udør 40 pct. af niveauet i de 20 kommuner, hvor overkompensation
er størst, fastslår Hornemann i brevet.
'En pulje til kortsigtet afhjælpning af underkompensation på det sociale område, på mindst halvdelen af den konstaterede underkompensation, vil være en afbalanceret og ikke mindst nødvendig løsning i forhold til situationen i den enkelte kommune.'
Ingen endegyldig forklaring
Formanden for KL, Erik Fabrin (V), afviser ikke, at der skal gøres noget for kommunerne.
- Det er et voldsom beløb, og det er helt klart noget, vi vil tage op på borgmestermødet på torsdag. Det vigtigste, er det principielle i det, og her savner jeg dokumentation. Finansieringsudvalget er stadig i gang med analysearbejdet, siger Erik Fabrin.
Han kunne dog godt forstille sig, at der var flere end 40 kommuner, der var utilfredse med udligningen.
- Det er ikke nogle endegyldige forklaringer, hvorfor nogle har højere udgifter i udligningssystemet, og det gælder både i forhold til sociale forskelle og på andre områder, siger Erik Fabrin.
SVENDBORG: Lars Erik Hornemann (V) kræver handling af KL og Erik Fabrin i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen. Der skal oprettes en pulje med penge, der kompenserer de kommuner, der er ramt af skævheden i udligningsreformen.
Svendborg borgmester har i dag sendt et brev til Erik Fabrin, hvor han konstaterer, der nu er 40 kommuner, der står bag oprøret mod udligningsreformen. Til sammen går kommunernen glip af 2,9 mia. kr, hvis man estimerer udligningsprocenten til 75 procent i 2007-prisniveau.
Erik Fabrin har hele tiden hævdet, at det er op til Christiansborg at løse 'udligningsproblemet', men Hornemann hæfter sig ved, at KL i et høringssvar har tilkendegivet overfor regeringen, der er brug for en grundlæggende analyse af, hvilke konsekvenser reformen har givet i forlængelse af kommunalreformen.
Træfsikkerhed for dårlig
'Hovedkonklusionen er, at der er opnået en fælles erkendelse - fra både KL og forligspartierne bag udligningsreformen (RV og DF red.) - at træfsikkerheden i opgørelsen af udgiftsbehovet, specielt på det sociale område, ganske enkelt er for dårlig i den eksisterende udligningsmodel,' skriver han i brevet.
Det er aftalt, at der først sker noget grundlæggende fra budgetåret 2012, derfor vil det være naturligt:
'at både regeringen og KL bakker positivt op om en kortsigtet løsning i form af en pulje til fordeling mellem de kommuner, som utilsigtet er ramt af den skæve byrdefordeling.'
De 380 mio. kr. der er afsat til 2009-budgettet slår på ingen måde til.
'Der ses nemlig en signifikant sammenhæng mellem skævhederne i udligningssystemet og likviditeten i den enkelte kommune'.
Afbalanceret løsning
Det fremgår af reglerne om kassekredit, at de 20 kommuner med den største grad af underkompensering på det sociale område har en likviditet per indbygger, som kun udør 40 pct. af niveauet i de 20 kommuner, hvor overkompensation
er størst, fastslår Hornemann i brevet.
'En pulje til kortsigtet afhjælpning af underkompensation på det sociale område, på mindst halvdelen af den konstaterede underkompensation, vil være en afbalanceret og ikke mindst nødvendig løsning i forhold til situationen i den enkelte kommune.'
Ingen endegyldig forklaring
Formanden for KL, Erik Fabrin (V), afviser ikke, at der skal gøres noget for kommunerne.
- Det er et voldsom beløb, og det er helt klart noget, vi vil tage op på borgmestermødet på torsdag. Det vigtigste, er det principielle i det, og her savner jeg dokumentation. Finansieringsudvalget er stadig i gang med analysearbejdet, siger Erik Fabrin.
Han kunne dog godt forstille sig, at der var flere end 40 kommuner, der var utilfredse med udligningen.
- Det er ikke nogle endegyldige forklaringer, hvorfor nogle har højere udgifter i udligningssystemet, og det gælder både i forhold til sociale forskelle og på andre områder, siger Erik Fabrin.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
