dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

FOA:
God sosu-integration

Flere og flere med anden etnisk baggrund end dansk vælger en sosu-uddannelse. Og efter endt uddannelse fungerer samarbejdet på arbejdspladserne godt
6. OKT 2008 9.52
Social- og sundhedsskolernes andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk er steget med fem procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Samtidig siger medarbejderne i ældreplejen, i daginstitutionerne og på sygehusene, at samarbejde på tværs af nationaliteter fungerer godt. Knap ni ud af 10 af FOAs medlemmer karakteriserer samarbejdet som godt eller meget godt.

Seks ud af 10 af FOAs medlemmer i social- og sundhedssektoren har kolleger med anden etnisk baggrund end dansk. I køkken- og rengøringsbranchen gælder det for 65 procent af FOAs medlemmer. Og et flertal siger, at de gerne vil have flere kolleger med anden etnisk baggrund end dansk.

- Den offentlige sektor skal naturligvis være parat til at tage sin del af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Som samfund har vi har en forpligtigelse til, at den offentlige sektor afspejler samfundet, som det ser ud. Det er ikke helt tilfældet i dag, siger formand Dennis Kristensen.

- Jeg synes dog, at vi skal være opmærksomme på, at der ikke bliver skabt jobghettoer, som vi ser i mange andre europæiske lande, hvor alle med anden etnisk baggrund end dansk er koncentreret indenfor de samme fag.

FOAs medlemsundersøgelse er afsluttet den 25. august 2008. Undersøgelsen er sendt til 2.740 FOA-medlemmer. 63 procent heraf har gennemført rundspørgen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/god-sosu-integration

GDPR