Fra på onsdag 6. april præsenterer Dansk Skoleidræt og Idrætsmødet i fællesskab webinarer, som skal inspirere landets lærere og pædagoger til at få bevægelse ind i den anderledes skoledag.
- Vi ved, at langt de fleste lærere og pædagoger har fået udfordringer i dagligdagen med undervisningen og de gældende restriktioner. Vi vil gerne inspirere og give gode råd, så skoledagen bliver endnu bedre for eleverne og lettere at få organiseret for underviserne, fortæller Morten Arvidsson, koordinator på Idrætsmødet, som måtte aflyse årets møde i juni og nu i stedet arbejder med at videndele online.
Webinarerne kan følges live på både Idrætsmødets og Dansk Skoleidræts facebooksider, og de bliver efterfølgende gjort tilgængelige på begge parters hjemmesider. Det første finder sted onsdag kl. 14.30.
Idrætsmødet er idrættens årlige nationale folkemøde og arrangeres af Aalborg Kommune i samarbejde med de største danske idrætsorganisationer. I 2019 deltog over 20.000 fordelt over mødets fire dage i Aalborg. Det vender tilbage i fysisk form 2.-6. juni 2021.
Dansk Skoleidræt er en landsdækkende, non-profit idrætsorganisation, der arbejder for at fremme bevægelse i skolen. Siden 1946 har Dansk Skoleidræt sat idræt på skolens dagsorden, og organisationen tæller små 1.200 medlemsskoler med tæt på 500.000 elever.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.