dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Grønne partnerskaber skal styrke friluftslivet

Det skal være nemmere for kommuner, miljøorganisationer og foreninger at gennemføre mindre, lokale naturprojekter rundt omkring i Danmark
29. SEP 2006 12.13
Nye stier og vandreruter, naturpleje og formidling af naturoplevelser over alt i landet. Det kan blive resultatet af en ny aftale om lokale grønne partnerskaber, som er indgået mellem KL, Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Aftalen lægger op til, at lokale borgergrupper, virksomheder, institutioner, foreninger m.v. kan indgå partnerskaber om frilufts- og naturprojekter.
Miljøministeriet stiller en årlig pulje på 10 - 15 mill. kr. til rådighed til finansiering af aktiviteterne over de næste tre år. Desuden kan der gennem Friluftsrådet søges Tips- og Lottomidler, og kommunerne vil kunne engagere sig lokalt, ligesom lokale foreninger kan deltage med frivillig indsats.

I forlængelse af aftalen om lokale grønne partnerskaber udsender Skov- og Naturstyrelsen en Handlingsplan for Offentlig - Private Partnerskaber, hvor der også lægges op til samarbejde med foreninger, men handlingsplanen sigter desuden mod et samarbejde med erhvervslivet. Det kunne f.eks. være samarbejde om skovrejsning med private virksomheder med henblik på beskyttelse af værdifuldt grundvand.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/groenne-partnerskaber-skal-styrke-friluftslivet

GDPR