HADERSLEV: Samarbejdet med Haderslevs direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Det indstiller økonomiudvalget til kommunalbestyrelsen efter et møde tirsdag, oplyser kommunen.
"Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven," lyder det.
Charlotte Veilskov fritages for tjeneste, og man går i gang med at forhandle en fratrædelsesaftale frem mod kommunalbestyrelsesmødet på tirsdag. I mellemtiden overtages hendes opgaver af kommunaldirektør Peter Karm.
Redegørelse om kreditkortsag
Beslutningen blev truffet på samme møde, som økonomiudvalget på et lukket punkt diskuterede en redegørelse af en meget omtalt sag om Louiseskolen. Her blev en nu tidligere skoleleder taget i at misbruge sit kommunale kreditkort, hvorpå han blev sygemeldt og fik en tilbagebetalingsaftale. Først et halvt år senere blev han politianmeldt.
Charlotte Veilskov er blevet kritiseret for sin håndtering af sagen, blandt andet hvorfor lederen ikke blev bortvist, da misbruget blev opdaget, og hvorfor politianmeldelsen kom så sent. Men hun har også været kritiseret i andre sager, skriver JydskeVestkysten.
I november 2022 blev hun frataget familieområdet, som overgik til direktøren for Social og Sundhed, ligesom hun har stået for skud, fordi det er gået ned ad bakke med elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøver i den periode, hvor hun har været direktør, skriver avisen.
Charlotte Veilskov har været direktør i Haderslev siden 2011.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.