
KØBENHAVN / SØNDERBORG / EGEDAL: Hvis flertallet stadig er intakt efter næste kommunalvalg, fortsætter den øverste politiske chef i både Københavns, Sønderborg og Egedal kommuner.
Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), blev lørdag genvalgt som sit partis spidskandidat. Det oplyser hun på Facebook, hvor hun nævner som store politiske opgaver at sikre nærhed og trivsel i daginstitutioner, kortere ventetider for de mest sårbare, betalbare boliger i alle livets faser, og at byen bliver parat til følgerne af klimaforandringerne.
Socialdemokratiet blev ved KV21 overhalet af Enhedslisten som største parti i København, men det lykkedes alligevel Sophie Hæstorp Andersen at erobre borgmesterposten.
Også i Sønderborg blev det afgjort lørdag, at der er fuld opbakning til, at borgmester Erik Lauritzen (S) går efter endnu en periode. Det skete på partiets ordinære kredsrepræsentantskabsmøde, skriver Sønderborg Nyt.
Erik Lauritzen har været borgmester siden 2013 og er netop fyldt 64 år. Ved seneste valg sikrede han sig endnu fire år i duel med Venstres Ellen Trane Nørby.
Heller ikke i Egedal var der nogen vaklen: Her er borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) genvalgt som sit partis borgmesterkandidat på partiets generalforsamling, skriver sn.dk.
Vicky Holst Rasmussen blev borgmester efter KV21, da Socialdemokratiet erobrede borgmesterposten fra Venstre i en konstitueringsaftale med De Konservative, Ny Egedal, SF og Enhedslisten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.