
Konventionen foreskriver nemlig, at fysisk og psykisk handicappede børn skal kunne gå i den folkeskole, der ligger 'om hjørnet', hvor de bor og modtage kvalificeret undervisning, som eksempelvis tager hensyn til deres autisme.
Det vil stille store udfordringer til, hvordan man udvikler det danske skolesystem i fremtiden. Systemet skal være mere rummeligt på et højt fagligt niveau, og lærerne skal styrkes i forhold til deres uddannelse og arbejdsvilkår, skriver Information.
Formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad, er begejstret:
- Nu bliver der forhåbentlig for alvor frit valg mellem specialskole og almindelig skole. Kravene til udvikling af fagligheden og rummeligheden bliver lige høje begge steder.
Skoleinspektør Kasperskolen i Ballerup, Merete Trier Frederiksen, mener derimod ikke, at det er forsvarligt over for de handicappede børne at kaste dem ud i den almindelige folkeskole.
Strukurreformen baner vejen
FN-konventionen har stor chance for at få betydning for dansk handicappolitik på blandt andet skoleområdet, fordi EU som noget nyt også tiltræde konventionen, og det vil lægge Danmark under øget pres.
Desuden baner strukturreformen vejen for mere integreret undervisning. Når budgetterne til amternes specialskoler og kommunernes folkeskoler bliver slået sammen, vil tilskyndelsen til at integrere de handicappede automatisk blive større, skriver avisen.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.