Regeringen har indgået aftale med satspuljepartierne om udmøntning af 470 mio. kr. til den nationale demenshandlingsplan. Der sættes blandt andet penge af til en hurtigere og mere effektiv udredning af borgerne samt kompetenceudvikling af det kommunale og regionale personale, oplyser Danske Regioner.
- Når en borger rammes af demenssymptomer, er den tidlige opsporing af afgørende betydning, så der hurtigt kan komme gang i en udredning. Herudover er det godt, at der er afsat penge til at styrke kompetencerne hos det kommunale og regionale personale, så vi sikrer borgere, der lider af demens den bedste behandling, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner.
Det skønnes, at op mod 80.000 borgere lider af demens. Demens-handlingsplanen ventes endeligt implementeret i 2025.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.