Søren Vanting (M), som sidder i byrådet i Hedensted og er sit partis spidskandidat til KV25, bliver nu også folketingskandidat i Østjyllands Storkreds.
For knap et år siden blev han Moderaternes første byrådsmedlem i Jylland, da han skiftede sit årelange medlemskab af De Konservative ud med Moderaterne. 52-årige Søren Vanting drømmer om at trække erfaringerne fra kommunalpolitik og den kommunale hverdag ind i Folketinget.
Med ham har partiet nu seks kandidater klar i Østjylland til det næste folketingsvalg, heriblandt partileder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen. Ved valget i 2022 fik partiet valgt tre i Østjylland, nemlig Tobias Grotkjær Elmstrøm, Peter Have samt Karin Liltorp. Sidstnævnte har som bekendt for nylig forladt partiet.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.