
HEDENSTED: Økonomiudvalget i Hedensted har onsdag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med kommunaldirektør Steinar Eggen Kristensen skal ophøre. Det oplyser kommunen.
"Hedensted Kommune har hidtil været tilfredse med Steinar Eggen Kristensens indsats. Men begrundelsen for indstillingen til ophør af samarbejdet er, at Økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af Hedensted Kommune, så Kommunalbestyrelsens politiske visioner i endnu højere grad bliver fremmet," lyder begrundelsen.
Steinar Eggen Kristensen er fritaget for tjeneste indtil næste kommunalbestyrelsesmøde den 30. november. Direktør for Læring, Marianne Berthelsen, indsættes som midlertidig kommunaldirektør indtil da.
Steinar Eggen Kristensen kom til Hedensted 1. februar 2020, mens Kasper Glyngø (S) var borgmester. Før det var han direktør for social- og arbejdsmarked i Randers gennem syv år. Han er uddannet cand.scient.pol. og har også erfaring fra Aarhus og Københavns kommuner og Indenrigsministeriet.
Hedensted fik ny borgmester efter KV21, da posten gik fra Socialdemokratiet til Venstres Ole Vind.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.