HEDENSTED: Efter 20 år som kommunaldirektør i Hedensted og den gamle Tørring-Uldum Kommune får Jesper Thyrring Møller ikke fornyet sin åremålskontrakt, når den udløber 31. januar 2020. Det skriver Horsens Folkeblad. Jesper Thyrring Møller er 59 år og er den kommunaldirektør, som pt. har siddet 6. længst på posten.
Ifølge borgmester Kasper Glyngø (S) er der brug for 'en anden type, der kan drive kommunen videre'. Han understreger, at afskeden ikke skyldes utilfredshed, men at kommunen siden KV17 har haft et mål om at komme af med åremålsansættelserne, og her er Jesper Thyrring Møller den sidste på den slags. En ny kommunaldirektør vil altså ikke blive ansat på åremålskontrakt. Blandt andet fordi det udløser bonus i millionklassen, når den udløber.
- Jesper har udført sit job til punkt og prikke. Men han er ansat på åremål, og nu udløber kontrakten. Det giver os mulighed for at få en person udefra til at komme og kigge på kommunen med helt nye øjne. En kommune som Hedensted, der bryster sig af at være nytænkende og gøre tingene anderledes, har brug for den slags, siger Kasper Glyngø til Horsens Folkeblad.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.