Hedensted: Vi vil se mulighederne frem for begrænsningerne

HEDENSTED: - Mange kommuner vælger frikommuneforsøget fra, fordi de tror ministeriets styring af forsøget bliver for bureaukratisk. Det er i sig selv et paradoks, men ud fra vores egne erfaringer forstår jeg desværre godt bekymringen. Vi vælger dog at se på mulighederne frem for begrænsningerne, for ellers kommer vi ingen vegne.

Det siger Hedensteds borgmester, Kirsten Terkilsen (V). Og derfor sender hun nu en ansøgning afsted om at blive en af fem danske kommuner, der over en fireårig periode fritages for en række love og regler.

At være frikommune passer nemlig perfekt til kommunens satsning på innovation og nytænkning af den måde servicen produceres og leveres på, mener byrådet.

- I udviklingen af kommunen skal vi spille så mange strenge som muligt. At blive frikommune kan være en af dem, der slår tonen an, siger borgmester Kirsten Terkilsen.

Frikommuneforsøget starter 1. januar 2012. Ifølge Bertel Haarder (V) er forsøget en chance for kommunerne til at vise, hvad det kommunale selvstyre kan, hvis kommunerne bliver fri fra nogle af statens regler.

For at komme i betragtning til at blive frikommune skal kommunen skitsere hvilke ideer, man vil arbejde med i forsøget. Ansøgningen fra Hedensted Kommune indeholder følgende konkrete idéer:

• 21 fri skoler
• Alle børn er normale - OG forskellige
• Kommunalt busselskab
• Større effekt for pengene

Ideerne relaterer til kommunens overordnede mål med frikommuneforsøget, som er at skabe en kommune med mest mulig plads til det enkelte menneske og dets mulighed for at tage vare på sig selv og fællesskabet. Borgmester Kirsten Terkilsen ser frikommuneforsøget som en mulighed for at prøve nye veje:

- Vi ønsker at prøve nye veje i velfærdssamfundet. Vi vil især have fokus på bevægelsen fra aktiv modtagelse af velfærdsydelser til aktiv deltagelse i samfundet, eksempelvis som frivillig. Forsøget vil være til gavn for vores egen kommune og forhåbentlig til inspiration for andre.

Udpegningen af de fem frikommuner forventes at ske i juni måned.

mou

Konkrete projekter
(fra ansøgningen til Indenrigsministeriet):

• "21 fri skoler": Hvordan vil vi tilrettelægge undervisningen på kommunens 21 folke-skoler, hvis vi kun skal leve op til folkeskolens formålsparagraf? - Fokus på, hvordan det enkelte barns muligheder kan mødes i endnu højere grad, hvis der ikke skal leves op til krav om klasseinddelinger, skoledagens opbygning og andre kendte strukturer eller omfattende dokumentationskrav. Med arbejdstitlen "21 fri skoler" levnes der plads til lokale forskelle de enkelte skoler imellem og til en aktiv og bevidst inddragelse af ressourcerne i lokalsamfundene

• "Alle børn er normale - OG forskellige!": Hvordan får vi normale børn med fokus på dét, de først og fremmest er: mennesker, og hvordan tager vi udgangspunkt i ønsket om at bygge på den enkeltes særlige ressourcer?
Med arbejdstitlen "Alle børn er normale..", lægges der op til en nytænkning af arbejdet med børn og unge. I mødet med børn og familier skal der i endnu højere grad end i dag fra kommunens side fokuseres på muligheder og på det enkelte barns ressourcer frem for på problemer, - og der arbejdes væk fra, at "det hele" blot skal handle om at få tildelt en diagnose

• "Kommunalt busselskab": Hvordan kan vi i kommunen tilrettelægge hele den offent-lige trafik, så der bliver tale om en effektiv drift, som samtidig er lokalt forankret? Der foregår i dag en livlig trafik rundt i kommunen af skolebørn, handicapkørsel, pensionister, ledige i aktivering og meget andet, og trafik er i en decentral landkommune med stort areal som Hedensted et væsentligt tema for at sikre sammenhængskraften i kommunen. Med arbejdstitlen "Kommunalt busselskab" ønskes undersøgt, hvordan kørslen i kommunen kan tilrettelægges på nye måder og tænkes sammen, så borgernes behov i videst muligt omfang efterkommes og ressourcerne udnyttes mest optimalt

• "Mere effekt for pengene..": Som kommune ved vi oftest, hvad effekten skal være af den serviceproduktion, vi leverer. Vi oplever imidlertid, at vejen derhen er fyldt med regler og retningslinjer, der besværliggør, at vi opnår den ønskede effekt. Med udgangspunkt i miljøområdet ønsker vi at finde myndighedsområderne, hvor det særligt giver mening at udfordre de regler, der kontrollerer produkt frem for effekt.
Projektet med arbejdstitlen "Mere effekt..." tager udgangspunkt i Teknik- og Miljøområdet, men kan i princippet udbredes på alle myndighedsområder, hvor det vil være borgeren eller virksomheden til gavn, at der kommer mere fokus på effekten.