HELSINGØR: Danmarks fodboldlandshold vil fortsat kunne træne i Helsingør, da kommunen er kommet Dansk Boldspil-Union (DBU) i møde og vil anlægge en hybridbane, der er en kombineret græs og kunstgræsbane. Det skriver bold.dk
- Vi har en dialog, som DBU har rejst direkte over for os, fordi spillerne er rigtig glade for at være i Helsingør, på Hotel Marienlyst og i de omgivelser, vi ellers har heroppe. Så vi har en aftale med DBU på plads. Den skal selvfølgelig formaliseres, men det er ikke sådan, at jeg skal til at gøre mine hoser grønne først. Vi er enige om, at samarbejdet skal fortsætte, siger Lars Rich til bold.dk.
Der er afsat syv mio. kr. til en hybridfodboldbane, der skal erstatte den kunstgræsbane, der ligger ved siden af Helsingør Hallen. Det er vedtaget i budgetaftalen, som SF, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har stemt for. Hybridbanen forventes at stå klar i 2021.
Se budgetaftalen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.