Helsingør-flertal står bag kandidatur som kulturhovedstad

HELSINGØR: Et flertal på 20 ud af 25 i byrådet i Helsingør fastholder kursen med at gå efter at blive europæisk kulturhovedstad i 2032, oplyser sn.dk.  Et enigt kulturudvalg havde i første omgang godkendt, at der bliver brugt 0,4 til 0,5 millioner kroner de kommende år, frem til en mulig officiel ansøgning kan sendes afsted.

Indstillingen blev vedtaget af K, S, R, SF og løsgænger Thomas Kok. Imod stemte EL, V, DD og løsgænger Ulla Kokfelt. Modstanderne fik ført til protokols, at de "ser det som et spændende projekt, men kan ikke se, at vi kan finde minimum 50 mio. kr. på servicedriften i år 2032, uden det vil gå ud over velfærdsområderne".

Indtil videre er Næstved den eneste aktuelle konkurrent til at blive dansk kulturhovedstad i 2032, det år hvor også en by i Bulgarien skal være kulturhovedstad. København havde titlen i 1996 og Aarhus i 2017.

Initiativet kommer i Helsingør fra foreningen Elsinore 2032, og formanden Aslak Gottlieb udtaler:

– Alene denne indledende proces kan udvikle relationerne mellem borgere, foreninger, erhvervsliv, uddannelser, kulturinstitutioner og kommunen. Forundersøgelsen vil både inddrage lokale aktører og række ud over bygrænsen. I sagens natur er hele Europa i spil. Men særligt Skåne og kommunerne i Nordsjælland er væsentlige spillere. Faktisk repræsenterer man som Europæisk Kulturhovedstad hele Danmark.

Øget omsætning

På spørgsmålet om det ikke er en frygtelig masse penge at bruge på kultur, når nu velfærdsområderne er så pressede som tilfældet er, er formanden overbevist om at de er godt givet ud:

– Helsingør skal naturligvis designe et projekt, hvor vi får en bred og langvarig effekt af investeringerne, også på velfærds- og uddannelsesområderne. Husk på at både staten, regionen, EU og fonde typisk flerdobler de kommunale investeringer i selve kulturhovedstadsåret. Det er også veldokumenteret fra andre kulturhovedstæder, at erhvervslivet gennem satsningen formår at skabe flere arbejdspladser og øget omsætning. Men på den lange bane, er det opbygning af kapacitet i kulturlivet til at åbne byen mod Europa og engagere kunstnere, kulturaktører og lokalsamfundet som er gevinsten.

ka