Helt uden omsvøb

“Bureaukrati er ikke en hindring for demokrati, men en afgørende forudsætning for det” (Joseph A. Schumpeter (1883-1950), Østrigsk-Amerikansk økonom).

I to vægtige indlæg på dknyt.dk tages problemerne med manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor op. Ikke mindst bliver det i ”Det er en katastrofe at unge ikke vil arbejde i det offentlige”, 11. juni 2008 af Jens Christian Birch, Mikael Jentsch, Ole Pass og Per B. Christensen gjort klart, at er manglen i dag et stort problem, vil det blive katastrofalt i de kommende år, idet en række undersøgelser viser, at kun en forsvindende lille del af de unge ønsker at arbejde i den offentlige sektor eller uddanne sig i fag, der er brug for i den offentlige sektor. Og oplysningerne om, hvor mange/hvor få, der har søgt ind på de forskellige uddannelser i år bekræfter denne udvikling.

Per B. Christensen følger så 17. juli op med ”Den offentlige sektors image skal styrkes”, hvor han bl.a. siger: ” - - vi må gribe i egen barm. Vi er nødt til at styrke den offentlige sektors image. Det er blevet lidt støvet og talt ned af stort set alle: Folketings-politikere, presse og faglige organisationer. Det holder de unge væk”.

Forfatterne af de to nævnte artikler har helt ret. Det er et meget stort problem for hele samfundets fremtidige udvikling, at tilgangen af nye mennesker til den offentlige sektor i den grad halter bagefter. Og det er totalt uretfærdigt, at billedet af den offentlige sektor er så sort. Som Per B. Christensen også siger, er virkeligheden, at den offentlige sektor både er en spændende og meningsfuld arbejdsplads. Den gør en forskel for rigtig mange mennesker.

Ser man på det fra den enkelte ansattes side, er der mindst lige så gode muligheder for karriereudvikling som i den private sektor. I foråret og forsommeren 2008 er der kommet en række nye bøger om ledelse og ledelsesudvikling i den offentlige sektor – og flere er på vej. Nogle er allerede anmeldt her på dk.nyt.dk, og efter sommerferien ligger en række klar. De viser tydeligt, fra såvel praktikeres som forskeres side, at der for øjeblikket nok er større grøde i nytænkning om ledelse og nye fremgangsmåder i den danske offentlige sektor end i den private sektor. Og det vel at mærke en selvstændig tænkning, der ikke blot slavisk efterligner ledelsessystemer fra den private sektor, men er udviklet helt på præmisserne for den offentlige sektor.

Letkøbt karakteristik
Hvilke ord bruger vi om den offentlige sektor?
Der er naturligvis mange årsager til tingenes nuværende tilstand. Der skal, som det beskrives i de to nævnte artikler, arbejdes bredt på en række områder for at skabe en ændring til det bedre. Men, der er et punkt, hvor vi nok fremover skal tænke os godt om. Det er det sprog, vi anvender om den offentlige sektor, bevidst og ubevidst. I virkeligheden ofte helt tankeløst.

I mange tilfælde er det reelt sådan, at den adfærd, de regler og resultaterne af de regler, man ikke kan lide kalder man bureaukrati, så er man sikker på at have dækket sig ind og opnå en vis sympati fra andre, der heller ikke har sat sig ind i, hvad begrebet bureaukrati reelt dækker over.

Et godt indirekte eksempel på denne holdning er, at stort set alle samlinger af citater, som f.eks. J. B. Holmgaard: ”Den store Citatbog”, udelukkende medtager negative udtalelser om bureaukrati. Ingen, der har beskæftiget sig med ledelse og samfundsforhold, kan vel sige sig fri for at have anvendt denne letkøbte karakteristik af forhold, der reelt intet har at gøre med den oprindelige tankegang i bureaukratibegrebet. Mea Culpa.

For nemt at bruge etiketter
Det kan man læse mere om i den glimrende bog: Paul du Gay: ”Hyldest til bureaukratiet. Weber, Organisation, Etik”; Hans Reitzels Forlag, København 2007. Forfatteren gennemgår grundigt – og med følelse både den oprindelige filosofi bag bureaukratiet og de mange forskellige ideologiske og andre angreb, det er udsat for. Det er en diskussion for sig, her er det tilstrækkeligt at sige, at bureaukrati i sin oprindelige betydning er at sikre en objektiv behandling af mennesker og sager med lighed for alle. Upartisk og med klar adskillelse af magt og administration.

Men, hvilket billede har vi ved fælles misforståelser skabt af den offentlige sektor i dag, når vi bruger ordet bureaukrati? For nu at citere en nylig afdød, tidligere politiker, med stor indflydelse på sprogbrugen: Papirnussere, skrankepaver, skrivebordsgeneraler og paragrafryttere. Hvem ønsker at få hæftet den betegnelse på sig?

Selv politikere, arbejdsgiverne for den offentlige sektor og ansvarlige for den lovgivning og de systemer, de ansatte skal forvalte, falder det utroligt nemt at bruge den etiket. Undertiden når de skal forsvare deres egne handlinger, er de uden skyld. Det er et usynligt, navnløst bureaukrati, der har mistolket deres gode hensigter!

Ændret sprogbrug?
Alle må medvirke aktivt til at afværge den truende katastrofe for de kommunale arbejdspladser.
Politikerne må tænke sig om, inden de udsteder bandbuller om kommunale enkeltsager, som er gået galt. Pressen må være mere omhyggelig med dokumentation og med indsigt i de faktiske forhold før de hænger de kommunale arbejdspladser ud. Og kommunerne må sælge sig selv bedre og tage ansvar og rette til, når der begås fejl, siges det i ”Det er en katastrofe at unge ikke vil arbejde i det offentlige”.
Det kan og skal gøres på mange måder. En af de farbare veje er at begynde at tænke over hvilke ord, vi anvender.

Naturligvis løser det ikke alle problemer med et slag at begynde at tænke sig om, inden man tankeløst sætter etiketter på fremgangsmåder og mennesker. Men, der er tilstrækkeligt med erfaringer på kommunikationsområdet, der viser, at en ændret sprogbrug kan have en gavnlig effekt.

Red Tape
Måske vi skal til at bruge en anden betegnelse end bureaukrati for forkert sagsbehandling og dårlig ledelse etc.? På engelsk har man udtrykket ”Red tape”. Det stammer helt tilbage fra det 16. århundrede og papirkrigen mellem Kong Henrik VIII og Pave Clement VII. Man kan stadig se papirerne forseglede og ombundet med den røde snor. Og den skik holdt sig i århundreder og op til i dag, hvor flere juridiske former for dokumenter i f.eks. UK stadig har denne ”red tape” omkring sig. Denne ”red tape” blev så et signalement af tung og besværlig arbejdsgang – og i høj grad af forskelsbehandling. Vel og mærke en arbejdsform og en kritik af denne, der var betydelig tidligere end filosofien om bureaukratiet blev formuleret.

En af de skarpe kritikere af ”red tape” var Charles Dickens. I 1857 brugte han i sin roman ”Little Dorrit” udtrykket ”Circumlocution Office” (altså på et tidspunkt hvor Max Weber var syv år). Det blev oversat af L. Moltke til ”Omsvøbsdepartementet”. Til at beskrive “red tape” og det, der deraf følger, har vi jo så på dansk det gode og rammende udtryk: OMSVØB!

Hvad med at vi nu forsøger at lade være med tankeløst at nedgøre arbejdet i den offentlige sektor ved at bruge bureaukrati i den forkerte forstand, fordi vi ikke vil være med til at give et forkert image af den offentlige sektor og være med til at, at mennesker ikke vil ansættes i den for os alle så nødvendige gerning! Skal vi kritisere noget - efter at have tænkt os godt om og grebet i egen barm inden vi tager fat i Næstens – kan vi bruge ordet omsvøb for manglende kvalitet og omtanke i såvel den offentlige som den private sektor – og måske endog undertiden i forbindelse med udmeldinger fra politikerne.