Tilskud til kommunerne skal i højere grad følge de sociale opgaver.
Det giver plus til en række storbyer. Dog dyr udlignings-dag for Frederiksberg og Aalborg
27. FEB 2006 20.37
Der skal fremover tages større hensyn til en række sociale kriterier, som bestemmer, hvor store sociale udgifter en kommune har.
Det er en af nyskabelserne i det nye udligningssystem, som regeringen mandag blev enige med De Radikale og Dansk Folkeparti om.
Når der i udligningen tages hensyn til den enkelte kommunes udgifter på det sociale område, vejer indbyggernes alder i dag hele 80 procent, mens de såkaldt sociale kriterier kun vejer 20 procent.
Den fordeling bliver nu ændret så de sociale kriterier i stedet for kommer til at veje tungere: nemlig 30 procent.
Krav fra storbyerne
Dermed kommer aftalen en række storbykommuner i møde. Borgmestrene i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København skrev således i fællesskab for nylig til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at få hævet vægten af de sociale kriterier ikke bare til 30 procent, som Finansieringsudvalget havde foreslået ? men endnu højere.
Argumentet er, at de største byer i Danmark har helt specielle og meget tunge problemer på overførsels-områderne, som der kun kan tages ordentligt højde for ved at lægge større vægt på de sociale kriterier i udligningen.
De sociale kriterier består i dag af f.eks. ledige, børn af enlige forsørgere, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande og et bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder.)
Plus til storbyerne
Af de største bykommuner i landet får både København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers samlet set en netto-gevinst ud af strukturreform og udligningsreform under ét.
Også storbykommuner med høj social belastning, som Albertslund og Ishøj får et plus resultat ud af reformen.
Tallene for en række udvalgte storbykommuner ser således ud ( gevinst i 1.000 kr.):
Odense: 218.693
Århus: 80.339
Esbjerg: 34.223
Randers: 33.558
København: 12.656
Ishøj: 11.972
Albertslund: 9.049
Blandt storbykommunerne er der dog også et par stykker med minus på bundlinjen, nemlig Frederiksberg med ca. minus 66.5 mio. og Aalborg med ca. minus 42.2 mio.
Elastik i kriterierne
Ole Glahn, den ene af de to forhandlere for De Radikale, er meget tilfreds med resultatet, når det gælder de sociale udgifter.
- Kommunernes tilskud kommer nu til at afspejle omfanget af kommunens sociale opgaver. Når kommunerne nu overtager de sociale opgaver, som amterne har haft, er det vigtigt, at pengene følger opgaverne. Derfor har partierne aftalt, at udviklingen følges, så vi kan ændre kriterierne, hvis det er nødvendigt. Målet er, at tilskuddene til at løse opgaverne følger med udviklingen af de sociale opgaver. Det har været afgørende for os, siger Ole Glahn.
Forslaget imødekommer også et ønske fra KL om, at det indbygges i et nyt system, at niveauet løbende tilpasses i stedet for at blive låst fast på en bestemt procentsats.
/mel
Det er en af nyskabelserne i det nye udligningssystem, som regeringen mandag blev enige med De Radikale og Dansk Folkeparti om.
Når der i udligningen tages hensyn til den enkelte kommunes udgifter på det sociale område, vejer indbyggernes alder i dag hele 80 procent, mens de såkaldt sociale kriterier kun vejer 20 procent.
Den fordeling bliver nu ændret så de sociale kriterier i stedet for kommer til at veje tungere: nemlig 30 procent.
Krav fra storbyerne
Dermed kommer aftalen en række storbykommuner i møde. Borgmestrene i Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København skrev således i fællesskab for nylig til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om at få hævet vægten af de sociale kriterier ikke bare til 30 procent, som Finansieringsudvalget havde foreslået ? men endnu højere.
Argumentet er, at de største byer i Danmark har helt specielle og meget tunge problemer på overførsels-områderne, som der kun kan tages ordentligt højde for ved at lægge større vægt på de sociale kriterier i udligningen.
De sociale kriterier består i dag af f.eks. ledige, børn af enlige forsørgere, udlejningsboliger, udlændinge fra 3. lande og et bysocialt kriterium (indbyggere i socialt belastede boligområder.)
Plus til storbyerne
Af de største bykommuner i landet får både København, Århus, Odense, Esbjerg og Randers samlet set en netto-gevinst ud af strukturreform og udligningsreform under ét.
Også storbykommuner med høj social belastning, som Albertslund og Ishøj får et plus resultat ud af reformen.
Tallene for en række udvalgte storbykommuner ser således ud ( gevinst i 1.000 kr.):
Odense: 218.693
Århus: 80.339
Esbjerg: 34.223
Randers: 33.558
København: 12.656
Ishøj: 11.972
Albertslund: 9.049
Blandt storbykommunerne er der dog også et par stykker med minus på bundlinjen, nemlig Frederiksberg med ca. minus 66.5 mio. og Aalborg med ca. minus 42.2 mio.
Elastik i kriterierne
Ole Glahn, den ene af de to forhandlere for De Radikale, er meget tilfreds med resultatet, når det gælder de sociale udgifter.
- Kommunernes tilskud kommer nu til at afspejle omfanget af kommunens sociale opgaver. Når kommunerne nu overtager de sociale opgaver, som amterne har haft, er det vigtigt, at pengene følger opgaverne. Derfor har partierne aftalt, at udviklingen følges, så vi kan ændre kriterierne, hvis det er nødvendigt. Målet er, at tilskuddene til at løse opgaverne følger med udviklingen af de sociale opgaver. Det har været afgørende for os, siger Ole Glahn.
Forslaget imødekommer også et ønske fra KL om, at det indbygges i et nyt system, at niveauet løbende tilpasses i stedet for at blive låst fast på en bestemt procentsats.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
