Folketingsvalget på tirsdag byder på det højeste antal kandidater siden 1998, nemlig 1.014.
Sidste frist for at stille op var i fredags, og Danmarks Statistik har efterfølgende udgivet statistik over kandidaterne. Vi er dykket ned i tallene:
Yngst og ældst
De yngste kandidater er tre 18-årige, nemlig Sinus Kremmer (LA) fra Odense, der stiller op på Fyn, Svend Stein Olsen (LA) fra Viborg, der stiller op i Vestjylland, og Jacob Vestergaard (V) fra Silkeborg, der også stiller op i Vestjylland.
Ved dette valg er ingen kandidater over 79 år. De to ældste er Ulla Sandbæk (ALT), tidligere medlem af både Folketinget og Europa-Parlamentet, der bor i Gentofte og stiller op i Københavns Omegn, og Frederik Madsen (EL), der bor i Ulfborg og stiller op i Vestjylland. De er begge 79.
Gennemsnitsalderen er højest hos Kristendemokraterne (53,9 år), Danmarksdemokraterne (51,6 år), Nye Borgerlige (49,5 år) og Alternativet (49,2 år), mens kandidaterne gennemsnitligt er yngst hos Frie Grønne (33,8 år) og Liberal Alliance (38,2 år).
Kristendemokraterne er også det parti, der har forholdsvis flest kandidater over 65 år (19,7 pct.), men her ligger Enhedslisten nummer to med 15,6. Liberal Alliance har forholdsvis flest kandidater under 25 år, nemlig 20,2 pct., efterfulgt af Frie Grønne og Enhedslisten.
Flest indvandrere hos Frie Grønne
Frie Grønne har suverænt flest kandidater med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 48,5 pct. (16 ud af 33 kandidater). Dernæst følger Moderaterne med 11,8 pct., De Radikale med 9,6 pct. og Enhedslisten med 8,4 pct.
Ingen af kandidaterne fra Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne har angivet, at de er indvandrere eller efterkommere.
Akademikere hos De Radikale
De Radikale har relativt flest kandidater med en lang videregående uddannelse bag sig, nemlig 50,7 pct. Derefter følger Venstre og Socialdemokratiet, begge med 39,8 pct., og Enhedslisten med 36,1 pct.
Lavest andel med lang uddannelse har Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti med begge 12,1 pct. og Danmarksdemokraterne med 16,2 pct.
Til gengæld har Danmarksdemokraterne den højeste andel af kandidater med en erhvervsfaglig uddannelse, nemlig 32,4 pct. Derpå følger Nye Borgerlige med 29,3 pct. og Dansk Folkeparti med 31,2 pct.
Hos Frie Grønne har ingen af de 33 kandidater nogen erhvervsuddannelse, mens det hos De Radikale indskrænker sig til 2,7 pct. og hos Enhedslisten og SF til henholds 6,0 og 6,3 pct.
Kandidater, der angiver grundskole som deres uddannelse, er der procentvis flest af hos Moderaterne (19,6 pct.), Dansk Folkeparti (18,2 pct.), Kristendemokraterne (14,3 pct.) og Nye Borgerlige (13,8 pct.). Færrest er der hos De Radikale (1,4 pct.), Venstre (2,2 pct.) og Socialdemokratiet (3,2 pct.)
Flest kvinder på Bornholm
38,4 pct. af kandidaterne er kvinder, og det er ny rekord. Ved seneste valg var det 34,3 pct.
Kvindeandelen er størst i Hovedstaden, nemlig 41,8 pct., mens den er lavest i Sjælland/Syddanmark, hvor kun 33,3 pct. af kandidaterne er kvinder. I den tredje landsdel, Midt-/Nordjylland, er andelen 40,2 pct.
I en enkelt af storkredsene er kvinderne dog i overtal, nemlig på Bornholm, hvor 16 af de 31 kandidater er kvinder.
Alle statistikkerne kan findes her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
