KØBENHAVN: Godt og vel otte ud af ti virksomheder i Herning vil anbefale andre virksomheder at slå sig ned i kommunen. Og det gælder vel at mærke i en situation, hvor det generelt kun er halvdelen af virksomhederne, der synes, at deres kommune er tilstrækkelig serviceminded. Hver femte er ligefrem utilfreds med kommunernes indsats. Det fremgår af dette års udgave af undersøgelsen Dansk Erhvervsklima fra DI.
- Hermed er Herning et eksempel, som mange andre i kommuner i Danmark kunne lære noget af, forklarer DI's adm. direktør Karsten Dybvad. Han peger på, at Herning og de midt- og vestjyske kommuner i det hele taget har fået et rigtigt godt image i erhvervslivet.
- Det er min oplevelse, at der er en helt grundlæggende forskel på mentaliteten og synet på erhvervslivet i kommunerne i det midtvestjyske sammenlignet med de fleste andre kommuner. I de midtjyske kommuner er der ingen skepsis over for de erhvervsdrivende. Det er en mærkesag for dem, at yde de lokale virksomheder den bedste service. Og her er man stolt af sine virksomheder, siger Karsten Dybvad.
Herning har to år i træk indtaget 2. pladsen i Lokalt Erhvervsklima. I 2010 og 2011 løb Ikast-Brande med æren, men må altså i år give den videre til nabokommunen. Ikast-Brande tager dog andenpladsen, og på de næste pladser følger Hedensted, Favrskov og Kalundborg.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.