Høje-Taastrup vil insistere mere over for unge i bandernes udkant

HØJE-TAASTRUP: Mere kontrol og sanktionering skal gå hånd i hånd med tryghedsskabende, forebyggende og kriminalpræventive indsatser i Høje-Taastrup Kommune i bestræbelserne på at bekæmpe bandekriminaliteten.

Det fremgår af administrationens uddybning af syv initiativer, som byrådet har nikket ja til.

Med inspiration fra københavnske tryghedsplaner i Urbanplanen og Hørgården lægges der op til en tryghedspakke med videoovervågning, øget belysning, hurtig fjernelse af hærværk, skrald og graffiti, og som det udtrykkes 'initiativer der øger beboernes gensidige tillid og kendskab'.

Pakken går også ud på lokalt fokuserede politiindsatser samt udvikling af samarbejdet mellem politi, borgere og kommunale faggrupper i de udsatte boligområder - eksemplelvis øget gadeplansindsats bl.a. for at få unge med en uhensigtsmæssig adfærd i fritidsjob.

I forvejen har kommunen opprioriteret kontrolarbejdet - og ligesom i andre kommuner skal der gang i kontrolbaseret opfølgning af registrerede bandemedlemmer ved at skærpe arbejdsgange og informationsudveksling mellem politi og kontrolgruppen. Her vil man især fokusere på bandemedlemmer, der er uden fast adresse eller pludselig råder over store økonomiske indskud i lejlighed eller andet, som ikke harmonerer med de krav, der stilles for at modtage offentlig ydelse.

Fra at være en kommune, som sjældent anvendte sanktionering har Høje-Taastrup bevæget sig til nu at have et højere niveau. På kontanthjælpsområdet ligger den gennemsnitlige andel af sanktionerede i Høje-Taastrup på 3,5 pct., hvilket skal sammenlignes med 7,5 pct. i gennemsnit i klyngen - Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, København, Lolland og Vallensbæk/Ishøj. I foråret i år var jobcenter- og ydelsesmedarbejdere på kursus for at skærpe fokus og arbejdsgange på området.

Forældre- og ungepålæg skal bruges af administrationen  i dialogen med familier med udsatte unge med tilknytning til bandemiljøer. Det går ud på at understrege nødvendigheden af, at forældrene påtager sig deres ansvar for deres børn og unge og giver dem den nødvendige støtte.

Hvis forældrene ikke lever op til ansvaret, og hvis barnets eller den unges udvikling er i fare, vil administrationen ikke kun over for forældrene være mere insisterende i dialogen, men også over for den unge selv. Her vil administrationen overveje at bruge anvende ungepålæg, der efter en børnefaglig undersøgelse bl.a. kan bruges over for unge i alderen 12-17 år, der har begået kriminalitet af et vist omfang eller grovhed, hvis den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægter at samarbejde.

De pålæg kan gå ud på at møde i skole, være hjemme på et bestemt tidspunkt, deltage i oprydning efter hærværk eller lignende, tage imod et klubtilbud, deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud, hvor der eksempelvis er behov for en samlet indsats i familien - eller tage imod en kontaktperson.

For at bryde sociale mønstre og bryde fødekæden til banderne skal der ske en større klubindsats, så de unges selvværd kan øges, og de kan motiveres for en tilværelse med uddannelse og arbejde. Yderligere to aftenklubber skal omdannes til ungdomscaféer - uden betaling. Flere unge i området vil gerne gå i klub, men har ikke råd - og de forsøges hvervet af bander. Erfaringerne med ungdomscaféer fra Gadehavegård og Taastrupgaard er gode.

I Taastrupgaard skal der åbnes fritidsklub til de 10-14-årige i sammenhæng med ungdomscaféen. De store børn har ingen tilholdssteder i fritiden med pædagogisk opsyn, før de bliver gamle nok til ungdomscaféen. Der skal også være mulighed for flere fritidspas - også i længere tid. Pædagogerne skal bruge mere tid på skolerne i de boligsociale områder for at skabe relationer til børn og unge i en ung alder.

Undervisning i social pejling og flertalsmisforståelser skal være fast del i alle kommunens 5. klasser - som en del af den kriminalpræventive indsats. Samtidig skal lærere og klubpædagoger uddannes til at arbejde systematisk med at øge den sociale kapital, fordi elevernes trivsel og respekt for forskelligheder betyder noget for mængden af mobning, vold, kriminalitet og misbrug. At lære at bruge fornuft og skepsis i den virtuelle verden må også på skoleskemaet.

En ekstra mentor som kollega til den nuværende enlige mentor skal øge exit-arbejdet, der i samarbejde med kriminalforsorgen tilbyder hjælp og støtte til medlemmer af bande- og rockergrupper, som er motiverede for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet. Der er pt. indskrevet otte personer i exit, heraf er to i udslusning og seks på venteliste. Den ekstra mentor kan gøre arbejdet mere proaktivt i forhold til f.eks. at opsøge borgere, der afsoner en dom.

Kommunen vil opfordre justitsministeren til at opgradere lokalpolitistationen og sikre mere synligt politi. I et brev er der refereret til de mange episoder med skyderi, overfald og handel med stoffer, der skaber utryghed.

Samtidig skal Al Capone-metoden fortsat bruges til at udveksle oplysninger mellem myndigheder om banderelaterede personer på tværs af kommunen - som SSP, Ydelsesservice og Familieafdelingen.