dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hjort og Kjer får rap for partistøtte-svipser

KORT NYT
1. JUN 2016 14.23

FOLKETINGET: - Lov er lov, og lov skal holdes, slog Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, fast fra Folketingets talerstol under onsdagens afslutningsdebat. Her blev han af Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, spurgt om, hvornår Venstre får styr på at indberette partistøtten korrekt efter en række eksempler på Venstre-politikere herunder finansminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere miljø- og fødevarerminister Eva Kjer Hansen, der har forsømt at følge reglerne for indberetning af støttebeløb.

- Uanset om det er svipsere, eller hvad det er, så skal reglerne overholdes. Og jeg kan forsikre, at der er nogen, der får nogle rap over nallerne. Den slags holder vi internt. Men naturligvis skal vi også i Venstre leve op til reglerne, og vi lover at gøre noget ved det, siger Jacob Ellemann-Jensen.

Debatten om partistøtte og brud på reglerne er blusset op i forbindelse med udgivelsen af bogen 'Skjulte penge'. Heri afsløres det, at finansminister Claus Hjort Frederiksen har forsømt at indberette et sekscifret støttebeløb fra en erhvervsklub. Flere af sagerne i bogen er udsprunget af såkaldte erhvervsklubber, som har givet partistøtte til en række politikere.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hjort-og-kjer-faar-rap-for-partistoette-svipser

GDPR